Skip to main content

Spil golf og få en sving om - maj 2021

Spil golf og få en svingom – matchtur i Danmark med et twist

Få en unik og eksklusiv oplevelse, når Caddie Golfrejser i foråret 2021 arrangerer en helt ny rejseform i Danmark. Spil dejlig golf og få mulighed for at lære, af selveste Vild Med Dans dronningen Anne Laxholm, hvor sjovt det kan være at danse, imens du støtter en god sag.

Caddie Golfrejser slår i foråret 2021 dørene op for en eksklusiv matchtur til Lübker Golf Resort. Som gæst på denne tur vil du både få mulighed for at spille golf på en af Danmarks bedste baner, samt komme med bag om scenen på Vild Med Dans, og høre nærmere om hvordan det er at være med til at lave programmet, fra stjernedommeren Anne Laxholm. Anne og hendes mand Hans vil desuden være med på hele turen og undervise i lidt dans - naturligvis for dem har lyst til det. Udover en helt unik oplevelse giver dette ophold også mulighed for at lære det dygtige dansepars golfevner at kende. De er begge entusiastiske golfspillere, og spiller ligeledes med på alle runderne.

I løbet af matchturen vil der hver aften blive skruet op for hyggen med skønne madoplevelser fra Brasseriet på Lübker Golf Resort, samt dansetrin, anekdoter og historier fra Anne og Hans lange karriere i dansens verden. Spil golf og få en svingom er et helt nyt rejsekoncept i Danmark, hvor du som golfspiller får en helt eksklusiv adgang til Vild med Dans verdenen og generelt en gennemført og unik oplevelse inden for Danmarks grænser, samtidig med at du støtter en god sag.

Golf er for Alle - Golfrejser med mening
Når du deltager i denne matchtur, støtter du projektet Golf er for Alle. I samarbejde med det danske mikrobryggeri People Like Us, ønsker Caddie Golfrejser at udbrede kendskabet til golf, og vise at golf virkelig er for alle. Dette, ved at arrangere en golftur og en skøn oplevelse for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Mennesker med aspergers, PTSD, angst, ADHD eller andre udfordringer, der kan gøre det svært at være på arbejdsmarkedet, og som særligt i disse tider måske har det endnu værre. ”Golf er for Alle lyder som et helt fantastisk koncept, som det bliver spændende at få lov til være del af. Vi glæder os meget til både at spille golf og have det sjovt på dansegulvet sammen med de andre deltagere.” siger Anne og Hans.
People Like Us vil være med under hele opholdet og kæle om dig, som elsker rigtig god øl. Selv dig som ikke er Vild med øl, så er vi overbeviste om, at de kan finde en du vil kunne lide.

Overnatning*
Grundpakken er lagt an på, at du bliver indkvarteret i en moderne lejlighed med 2 store soveværelser, køkken / stue med panorama udsigt over golfbanerne og et dejligt stort bad, hvor man bor 4 personer sammen. Du kan naturligvis nøjes med at bo 2 personer i en lejlighed mod en beskedent tillæg pr. person på kr. 300,-. 
Ønsker du at opgradere til en af de meget lækre villaer på hhv. 110 m2 eller 140m2, så kan vi også klare det. Her kan der bo op til 6 personer, hvis du gerne ville det. Tag fat i os såfremt du ønsker dette.

Kan ikke-golferen og singlen også komme med?
Ja selvfølgelig kan ikke-golferen og singlen det... Golf er jo for alle :-). Vi ønsker at inkludere alle i dette arrangement. For parret, hvor den ene ikke spiller golf, har vi sammen med Lübker Square (Wellness centeret på 3500 m2) lavet en aftale om ikke golferen vil få følgende istedet for greenfee:
- 2 adgange til Spa afdelingen
- 2x frokost med en drink 
For singlen, så skal vi nok finde en partner, som du kan danse med, såfremt du har lyst til det. Intet problem - Dans og Golf er for alle.

Program
23. maj 2021
Ankomst til Lübker med check in fra kl. 15.
Vi mødes efter ankomst til en drink i baren og fortsætter videre ind til den dejlige middag.
Velkomst ved Caddie Golfrejser og foredraget "Giv mig et år" med Anne Laxholm, omkring Anne og Hans dansekarriere og Vild med Dans. 

24. maj 2021
Efter en god nattesøvn, så står den dejlige morgenbuffet klar fra tidlig morgen. 
Første tee tid om formiddagen på Lübker. Startlisten for denne dag vil blive modtaget senest dagen før. En runde, hvor der vil være smagsprøver til alle.
After golf på terrassen, hvor der hygges med smagsprøver fra People Like Us.
For dem der lyster vil Anne og Hans gerne invitere dig til en svingom inden middagen, så du er klædt bedst muligt på til aftenens middag med efterfølgende fest og dans.
Efter en god omgang dans og hygge, er det tid til at nette sig og vi mødes til en dejlig middag kl. 20, hvor der vil være livemusik.

25. maj 2021
For dem der har lyst til en løbetur, skal I være velkomne til at dukke op. Vi løber kl. 07:00 – Vigtigt; alle kan være med. Team Caddie Golf står for løbeturen.
Efter endnu en skøn morgenmad går starten til næste match. Første tee off er om formiddagen.
Efter den sidste runde vil der være den afsluttende præmie overrækkelse, hvor vinderen for Spil golf og få en svingom 2021 kåres.
Tak for denne gang og vi glæder jer til at vi ses igen.

Vi glæder os til at se jer - Team Caddie Golf.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Kort

Afgange og priser

AfgangAfrejsestedHotelLedige pladserPris fra
23/5Lübker Golf & Spa ResortMere end 83.495,-Book

Hotel

Lübker Golf & Spa Resort
Lübker Golf & Spa Resort
Velkommen til Lübker Golf & Spa Resort på Djursland – et blændende resort, som har noget specielt at tilbyde. Midt i den smukke østjyske natur kun 35 minutter fra Århus og ca. 2½ time fra Køben...