Skip to main content

22-12-2021: Caddie Golfrejser modtager IAGTO Award for ‘Outstanding Service’ ​​​​​​​

Caddie Golfrejser modtager IAGTO Award for ‘Outstanding Service’

Hos det veletablerede golfrejsebureau, Caddie Golfrejser, er glæden ikke til at skjule. Det er netop blevet afsløret, at de har vundet IAGTO Outstanding Service Award 2021, som de modtager for deres eminente service. Prisen er en anerkendelse af Caddie Golfrejsers evne til at levere en service til golfrejsende i Danmark og samarbejdspartnere, som er udover det sædvanlige.

Den 30. november 2021 afslørede IAGTO, International Association of Golf Tour Operators, vinderne af deres Award for Outstanding Service ved en online ceremoni, og blandt vinderne af den fornemme pris er det erfarne golfrejsebureau, Caddie Golfrejser, som har eksisteret siden 2009. Prisen overrækkes til virksomheder i golfbranchen i hele verden, som sætter golfrejsende og samarbejdspartnere i første række. Hos Caddie Golfrejser er de stolte over at modtage så fornem en pris for at levere en ”Oustanding Service i 2021” i Danmark. ”Det er en stor ære for os at modtage denne flotte anerkendelse af IAGTO. Specielt i kølvandet af et par udfordrende år i rejsebranchen. Et højt serviceniveau er en del af vores DNA, så det betyder meget, at vores indsats bliver værdsat. Det er vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere modtager velinformeret gæster, og at gæsterne føler sig trygge.” udtaler administrerende direktør ved Caddie Golfrejser, Jesper Black Jensen.

Fokus på den ekstraordinære indsats

I modsætning til tidligere år havde IAGTO i år ændret formatet på deres prisuddeling til udelukkende at fokusere på at belønne individuelle virksomheder inden for golfturisme i hele verden for deres ekstraordinære indsats. Det sker ovenpå Corona-pandemien, hvor godt samarbejde har været helt essentielt. Det er IAGTOs 2500 medlemmer, der har nomineret virksomheder og organisationer, som efter deres mening har ydet enestående service og support i 2020 og 2021. ”Denne pris er en kæmpe motivation for os. At give vores kunder deres livs golfrejse, er vores vigtigste opgave. Vi har en vision om at være det golfbureau i Danmark med den bedste service. Det sker kun i samspil med vores dygtige samarbejdspartner, som er med til at højne vores serviceniveau med deres viden, erfaring og gode service, så vi kan sende glade gæster afsted.” fortæller Jesper Black Jensen fra Caddie Golfrejser. Prisen er blevet uddelt til i alt 342 virksomheder og organisationer over hele verden, herunder også flere af Caddie Golfrejsers samarbejdspartnere.

Hos Caddie Golfrejser bliver der knoklet videre, og de glæder de sig til at sende flere golfgæster afsted til deres mange golfdestinationer i hele verden. Det bliver selvfølgelig med samme gode service, lover Jesper Black Jensen.