Skip to main content

Golf & Safari i Sydafrika - Januar 2022

Sydafrika er et fantastisk land at rejse i, og en af vores absolut yndlings golfdestinationer. Her bliver du mødt af en venlig befolkning, smuk natur og en spændende kultur.
På denne matchtur får du mulighed for at opleve både at bo på banen, i byen og bo med dyrene. Vi skal spille 4 fantastisk runder golf i Western Cape fordlet på 3 forskellige baner. Vi skal naturligvis også ud og se landet, hvor der er spændende oplevelser i vente. Der er planlagt adskillige udflugter, bl.a. en dagsudflugt til Cape Town og ud og smage god vin i vinlandet. Glæd dig til en fantastisk oplevelse, som du aldrig vil glemme. Turen er med en dansk matchturleder.

Vestkysten 
Mens Garden Route fortsat er en af Sydafrikas mest berømte attraktioner, appellerer vestkystens vindblæste isolation og ro til besøgende, der søger en pause fra stress og jag, der ofte ledsager populære turistattraktioner. De, der ønsker at flygte til et sted, hvor de kan fare vild i virkelig inspirerende omgivelser, vil finde alt, hvad de leder efter langs Sydafrikas vestkyst. Den tyndt befolkede vestkyst byder på brede åbne rum, uspolerede strande, barsk terræn og azurblå have. Besøgende kan se frem til at udforske maleriske landsbyer og hvidkalkede fiskerlandsbyer, vandre gennem den spektakulære Cederberg og nationalparken West Coast samt smage frisk fisk og skaldyr i kystbyerne Langebaan og Paternoster.
Udover golf, så kan man prøve kræfter med andre populære aktiviteter såsom at se på fugle, kajak, svømning, stand up padle boarding og kitesurfing.

Læs mere om hotellerne vi skal bo på længere ned på siden.

Kan ikke-golferen og singlen også komme med?
Ja selvfølgelig kan ikke-golferen og singlen det... Golf er jo for alle :-). Vi ønsker at inkludere alle i dette arrangement. For parret, hvor den ene ikke spiller golf, har vi sammen med vores samarbejdspartner lavet en aftale om ikke-golferen vil få følgende istedet for greenfee:
- Adgange til diverse Spa afdelinger
- Frokost med en drink på alle greenfee dage


Dagsprogram for turen
Onsdag d. 12.01.2022
Den store rejsedag på rundrejsen til Sydafrika er kommet. Vi afrejser fra hhv. København og Billund. 

Torsdag d. 13.01.2022
Vi lander i Cape Town kl. 12 og sætter kurs direkte mod vestkysten og Atlantic Beach Lodge  som er vores første stop på turen. Efter ankomst til hotellet vil der et par timer til at indlogere sig, tage en lur eller et dyb i poolen inden vi om aften mødes til velkomstmiddag i hotellets restaurant. 

Fredag d. 14.01.2022
Efter en god natte søvn og morgenmaden, er det tid til at få banket rusten af. Vi spiller første runde på Atlantic Beach. 
Atlantic Beach ligger kun 700 meter fra Atlanterhavet, er et unikt 18-hullers links layout, der giver ivrige golfspillere spændende udfordringer, takket være den kraftige vind, der ofte er til stede. Banen er dog designet på en sådan måde, at få huller løber i samme retning og derved giver golfspillere en regelmæssig pusterum fra vindudfordringerne. Med panoramaudsigt over historiske Robben Island og det ikoniske Table Mountain en runde golf på denne bane en runde man sent vil glemme.  Det er faktisk en golfbane, der er velsignet med naturlige konturer, der fejer opad og nedad mellem de klitklædte dale. Banen er anbragt i to ni hullers sløjfer, der hver vender tilbage til klubhuset. Hvert hul har en egen udfordring, da banen snor sig gennem rullende klitter, omgivet af en spektakulære udsigter hele vejen rundt. Resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Lørdag d. 15.01.2022
Efter en god golfoplevelse på hjemmebanen, tager vi denne dag fri fra golf og drager mod Cape Town for en unik halvdagstur. Vi bliver hentet efter morgenmaden og bliver kørt til den pulserende storby, som har mange ting at byde på. Dagsturen byder bl.a. på en tur igennem Iziko Slave Lodge, gåtur igennem Bokaap og Company Gardens og et af Cape Towns mest velkendte attraktioner Table Mountain, som vi spillede golf med udsigt til dagen forinden. Efter nogle fantastiske timer i Cape Town, slutter vi af med middag på The Gold Restaurant. Her venter en yderst autentisk oplevelse når vi skal smage på mere end 10 forskellige retter og oplevelse bongotrommer og afrikansk dans på scenen.

Søndag d. 16.01.2022
Efter gode oplevelser på udflugten til Cape Town er dagen kommet, hvor vi skal spille anden runde på turen. Vi bliver igen hentet efter morgenmaden, og kørt til Clovelly, som ligger en times tid fra Atlantic Beach. Clovelly er en af de mest anerkendte golfbaner i Cape Town området, og giver med sit åbne park layout og brede fairways alle golfere en chance på golfbanen. Greens ruller dog hurtigere end mange andre, så der skal man holde tungen lige i munden for at lave point. Efter runden kører vi tilbage til hotellet. Resten af dagen er til fri disposition.

Mandag d. 17.01.2022 
De første 4 nætter på Atlantic Beach er overstået og efter morgenmaden pakker vi sammen og tjekker vi ud hotellet og bliver kørt til Stellenbosch. Her er vinlandet nemlig vores anden stop på rundrejsen. Vi tjekker ind på Oude Werf som bliver basen de næste 4 nætter. Eftermiddagen er fri til at opleve Stellenbosch på egen hånd. Om aften mødes vi til fællesmiddag i hotellets restaurant. 

Tirsdag d. 18.01.2022 
Efter morgenmaden afhentes vi på hotellet og bliver kørt til Stellenbosch Golf Club til vores tredje runde. Beliggende i hjertet af de fantastiske Cape Winelands er Stellenbosch Golf Club en bane med en historie og en arv, der går tilbage til over et århundrede. Den Sensationelle panoramaudsigt er en del af omgivelserne og banen kan desuden prale med naturskønne dale fyldt med vinmarker fra nabolande. De smukke træbeklædte fairways er et slående træk ved Stellenbosch Golf Course, der er omgivet af bjergskråninger under vinstokke. Banen har ry for at have en overflod af træer, og selvom dette er tilfældet på mange af hullerne, så gør layoutet oplevelsen det værd. En spændende runde golf venter i Stellenbosch. Resten af dagen er til fri afbenyttelse.

Onsdag d. 19.01.2022
Det hører til når man befinder sig i vinlandet, at vi skal smage på noget god vin og det skal vi selvfølgelig også. Vi bliver igen hentet fra hotellet og kørt til den franske koloni Franschhoek. Her skal vi på The Wine Tram experience, hvor vi bliver fragtet i en hundrede år gammel sporvogn fra vingård til vingård. Her skal vi igennem adskillige vingårde – og smage på deres lækre vine, inden vi sætter kurs tilbage til Franschhoek. Her har vi lidt tid på egen hånd til og besøge et af de mange museer eller slentrer en tur op ad gågaden inden vi tidlig på aften mødes til middag på TUK TUK. En hyggelig restaurant som også har eget mikrobryggeri.

Torsdag d. 20.01.2022
Det er blevet finale tid! Vi skal spille den sidste runde golf på vores rundrejse. Devonvale ligger græs til vores sidste runde og banen ligger i en naturlig og bølgende dal velsignet med omkringliggende vinmarker og et stort udvalg af træer. Det storslåede 18-hullers mesterskabslayout tilbyder en god udfordring for golfspillere på alle niveauer. Banen har gennemgået et utallig af forbedringer. Nogle huller er blevet forlænget, tees er manicureret og fairways står helt fantastisk. Efter finale runden kårer vi vinderne og hygger om aften.

Fredag d. 21.01.2022       
Efter nogle gode dage i vinlandet, så er det tid til at sætte kurs mod Aquila Private Game Reserve, som er tredje og sidste stop på ruten. Når vi har tjekket vores bagage ind, spiser vi frokost og gør os afgang på en eftermiddags Game Drive ledsaget af en kyndig ranger, der vil guide os ud til reservatets vilde dyr på savannen. Efter nogle gode timer bliver vi bragt til hotellet og vores værelser og kan tage et hurtigt bad inden vi mødes til middag og hygge om bålet.

Lørdag d. 22.01.2022
Efter en god og hyggelig aften med røverhistorier og god mad. Står vi tidlig op og skal på tidlig morgen Game Drive. Dyrerne jagter som regel tidligt om morgen, og chancen for at se dem på jagt, er bedst om morgen. Derfor sætter vi uret tidligt og kommer ud og i gang. Når vi er tilbage ca. 3 timer senere, står morgenmaden klar. Resten af formiddagen kan fx bruges ved poolen, inden vi igen efter frokost tager ud og inspicere dyrene. Om aften hygges der igen med god mad i restauranten og nyder den sidste aften sammen.

Søndag d. 23.01.2022
Hjemrejse til Danmark. Vi flyver fra Cape Town kl. 18.35 og har god tid til at tage afsked med det smukke og fascinerende land. Tak for en fantastisk tur.

Kort

Afgange og priser

AfgangAfrejsestedHotelLedige pladserPris fra
12-01-2022KastrupGolf & Safari i Sydafrika - Western CapeMere end 821.995,-Book
12-01-2022BillundGolf & Safari i Sydafrika - Western CapeMere end 821.995,-Book

Hotel

Golf & Safari i Sydafrika - Western Cape
Golf & Safari i Sydafrika - Western Cape
The Lodge Atlantic Beach Lodge at Atlantic Beach inviterer gæsterne til en unik oplevelse på en Atlantic Beach Golf Resort, som emmer af den uspolerede skønhed af klitter, villa, strand, sand og hav...