I hjertet af Marbellas "Golf Valley" finder du det fantastiske La Quinta! En ægte femstjernet oplevelse, hvad angår både hotel og golf, blot ligger 10 minutter fra Puerto Banus. Her er du omkranset af grønne fairways og skøn natur. Der er stor enighed på kontoret om, at nogle af vores bedste hoteloplevelser ofte har været på Westin-hoteller – og her slår det til igen! Det 5-stjernede The Westin La Quinta Golf Resort & Spa lever fuldt ud op til dens stjerner med en rekreativ oplevelse ud over det sædvanlige.
Golfbanerne
Det er selvfølgelig oplagt at spille på La Quinta Golf: En 27 hullers golfbane, som er designet af den tidligere Ryder Cup spiller Manuel Piñero. La Quinta Golf ligger ved hotellet med få minutters gang til klubhuset. Der er et hav af golfmuligheder, når du bor i La Quinta.
Vi kan anbefale, Atalaya Golf Club, både Old - og New Course. Atalaya Golf Club er en af de ældste i San Pedro området. Nabobane Los Arqueros Golf & Country Club er en skøn og kuperet 18 hullers golfbane. Søger du lidt mere ekslusive golfbaner, så kan Las Brisas og Aloha Golf kraftigt anbefales, men der skal du forvente at have lidt flere penge op af lommen – men det er hele oplevelsen værd!
Hotel
Vores holdning til hotelkæden Westin slår ikke fejl; hotellet har flere gange været kåret som et af de bedste hoteller i Spanien. Servicen er uovertruffen, betagende og yderst behagelig. Værelserne og hotellet er i lyse farver og designet i en god blanding af nordisk og andalusisk stil. Sengene er en himmelsk oplevelse, og de har da også vundet mange priser for deres komfort – kort sagt sover du godt ovenpå et slag golf.
Fra balkonen på et af de 172 værelser er der kig til poolområdet, golfbanen eller Middelhavet og lige uden for døren ligger La Quinta Golf & Country Club med 27 huller og venter. Når du efter dagens runde kommer tilbage, så gør dig selv den tjeneste at bruge lidt tid i det fantastiske spa, hvor der kan bestilles messagebehandlinger i mange forskellige varianter. Kort fortalt: Hvis du vil forkæle dine nærmeste og dig selv – vælg The Westin La Quinta!
Hotellet er lukket mellem d. 28. november 2022 - 27. februar 2023. Det åbner pr. d. 01. marts 2023.
FILM