Glæd dig til en uge med god golf, masser af træning, halvpension og sidst men ikke mindst, socicalt samvær. Vi rejser fra 07.11.26 - 14.11.26.

Glæd dig til at slutte 2026 golfsæsonen af på bedst tænkelige måde, når efterårsturen går til det eksklusive Almerimar Golf Hotel i det sydlige Spanien. Her kombineres golf i topklasse med luksuriøse omgivelser, skønne temperaturer og masser af sydlandsk charme. Vi bor på det femstjernede Almerimar Golf Hotel, hvor du kan se frem til moderne og lyse værelser med alt, hvad du behøver for at slappe af og lade op efter dagens runde. Hotellet ligger direkte ud til golfbanen og her får du får adgang til hele 27 huller samt fremragende træningsfaciliteter, der inkluderer både driving range, short game-område og putting greens, alt sammen kun få skridt væk. Samtidig er beliggenheden helt ideel for dig, der ønsker en kombi af golf og byliv. Den hyggelige havneby Almerimar ligger nemlig i gåafstand fra hotellet og byder på en afslappet atmosfære, gode restauranter, caféer og små butikker. Helt perfekt til en aftenstur efter golfen.

Jeg glæder mig til at slutte 2026 sæsonen af sammen med dig sydpå, på fairway og i godt selskab. De bedste golfhilsner
Martin Hansen