På Melia Villaitana Golf Resort vil du opleve den mest fantastiske udsigt til middelhavet og en flot skyline. Resortet har to forrygende Nicklaus designet golfbaner og et stort golf akademi ved hotellet, så alt er inden for gåafstand fra dit værelse. Desuden ligger Benidorm kun 4 km væk fra resort, en by der er kendt for sine mange gode strande, hyggelige strandpromenade og ikke mindst de mange restauranter og det pulserende natteliv.
Golfbanerne
De to golfbaner er vidt forskellige og virkelig gode Nicklaus design golfbaner.
Levante – The Championship course er en 18-hullers par 72 American Style golfbane med brede fairways og store greens. Golfbanen har en længde på 6.576 meter med 5 tee steder per hul og 106 bunkers og 3 store søer i spil.
Poniente Golf Course indbyder til en mere afslappende golfrunde, hvor buggy er inkluderet i greenfee'en, da Poniente Golf er en mere kuperet bane. Poniente er en fremragende 18-hullers par 62 golfbane, hvorfor nogle golfere fravælger den. Det er en skam, da det er en fremragende golfbane. Det er en golfbane, som kræver at man tænker nøje over valget af jern, da det korte spil for alvor bliver udfordret, mest på grund af de hævede greens og teesteder, hvilket gør det svært at bedømme afstand og vind. Banen er 3.858 meter lang.
Hotel
Melia Villaitana Resort er smukt designet, og minder om en hyggelig spansk landsby ved middelhavet. Resortet består af 25 mindre bygninger opført i forskellige størrelser og farver, en stor kirke på bytorvet med mange restauranter og barer og smalle gader som danner centrum for resortet. Resortet ligger kun 40 km fra Alicante lufthavn og et par minutter i taxi fra stranden og byen Benidorm. Melia Villaitana er et skønt og stort hotel med 455 værelser heraf 90 luksusværelser, som hører under luksuskonceptet “The Level”. Værelserne har gode udsigter til enten middelhavet, golfbanerne, hotellets have eller det 5000 m2 store poolområde omgivet af palmer. Det bedste ved det hele er, at på disse kanter er vejret perfekt til golf det meste af året og særligt om vinteren.
FILM