En udsøgt golfrejse venter på dig i Porto-regionen

Enestående golftur til Porto & Vidago
Golf i verdensklasse, kongelig luksus og portugisisk portvin i skøn forening

Er du klar til at opleve det bedste af Nordportugal med golfkøllerne pakket og smagssanserne skærpet? Vi har sammensat en ny, opgraderet og helt unik golftur, der kombinerer førsteklasses golfbaner, historiske luksushoteller og autentiske oplevelser – en rejse, du sent vil glemme.

Vi begynder vores eventyr i den charmerende by Porto, hvor du allerede ved ankomst bliver mødt af Portugals varme atmosfære. En lokal guide tager os med på en spændende byrundtur, hvor vi lærer byen at kende gennem smalle gader, storslået arkitektur og udsigten over Douro-floden. Vi besøger et af byens anerkendte portvinshuse, hvor vi får en guidet rundvisning og smager på den lokale stolthed – portvinen. Oplevelsen rundes af med en dejlig frokost på en hyggelig restaurant i hjertet af byen.

Herefter går turen nordpå til det spritnye femstjernede Tivoli Estela Golf & Lodges, hvor vi bor i fire nætter. Resortet ligger direkte ud til Atlanterhavskysten og nabo til en af Portugals absolut bedste linksbaner, Estela Golf Club. Her venter tre spændende runder golf, krydret med skønne middage og masser af tid til afslapning i hotellets elegante omgivelser. Det er den perfekte kombination af sport, nydelse og komfort.

På femtedagen forlader vi kysten og bevæger os ind i det grønne bagland. Turen går til det ikoniske Vidago Palace – et kongeligt tilflugtssted fra 1600-tallet, som i dag er et femstjernet luksushotel med spa, vin, og en golfbane i særklasse. Vi gør et hyggeligt stop undervejs og nyder både naturen og smagsprøver fra regionen, inden vi ankommer og tjekker ind i eventyrlige omgivelser.

I Vidago skal vi bo i tre nætter, og vi har to planlagte runder golf på hotellets egen parkbane – men vi har sørget for fri golf, så du kan spille så meget du ønsker under dit ophold. Når golfrunden er slut, er der rig mulighed for at forkæle dig selv med spa-behandlinger (mod tillæg) eller bare nyde roen og den klassiske elegance, som Vidago Palace emmer af. Om aftenen venter gastronomiske oplevelser i hotellets prisbelønnede restauranter – bl.a. en særlig middag i vinkælderen.

På hele turen er der god tid til at opleve både Porto og Vidago i dit eget tempo. Vores danske turleder Kim Ferrigno, som har et indgående lokalkendskab, står klar med gode råd, anbefalinger og praktisk hjælp, så du får det maksimale ud af rejsen.

Turens højdepunkter:

  • Guidet byrundtur i Porto og frokost i byen

  • Portvinssmagning og besøg på portvinshus

  • 4 nætter på Tivoli Estela Golf & Lodges (5⭐)

  • 3 runder golf på Estela Golf Club

  • 3 nætter på Vidago Palace (5⭐)

  • 2 planlagte runder golf på Vidago Golf – fri golf inkluderet

  • Luksusmiddage, vin og afslapning i topklasse

  • Mulighed for spa og wellness

  • Erfaren dansk turleder med lokalkendskab

Denne tur er noget helt særligt – skræddersyet til dig, der elsker golf, god mad, kultur og eksklusiv forkælelse. Antallet af pladser er begrænset, så vent ikke for længe med at sikre din deltagelse.

➤ Vi har gjort tilmeldingen nem, Book online – og glæd dig til en golfoplevelse ikke set før!


Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer og max. 28 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.