Lydinge Resort – et af Skånes bedste golfresorts
Oplev et af Skånes bedste golfresorts i udkanten af Helsingborg. Her spiller du den fantastiske 18 hullers bane, i den smukke skånske natur. Hotellet er et af Sveriges nyeste og har 43 moderne værelser.
Spændende bane og gode træningsfaciliteter
Ved Lydinge Golfresort spiller du en skøn 18 hullers bane i et let kuperet terræn. Her kan du virkelig mærke naturen, særligt når vinden blæser, da de mange plantede træer ikke er vokset helt op endnu, og derfor ikke giver særlig meget beskyttelse og læ. Golfbanen er særlig kendetegnet ved flotte greens og et spændende, og udfordrende design.
Lydinge Golf Academy har også et udmærket træningsområde med golfstudio, øvegreens, øvebunkers og en 7 hullers Pay and Play bane.
Nyt hotel i flotte omgivelser
Hotellet ved Lydinge Golfresort åbnede i 2018 med 43 værelser og 2 lejligheder. Hotellet har et lille spaområde med jacuzzi, sauna, koldtvandsbassin, samt fysioterapi. Hotellets værelser er charmerende, med hver sin personlighed og meget moderne indrettet. Alle værelser har eget badeværelse, TV og WiFi.
Ved resortet er der en hyggelig restaurant, hvor du kan nyde fantastiske måltider i smukke omgivelser. Menukortet er enkelt, men med klassiske retter og gode priser.