star star star

LAVIDA Hotel

Det moderne boutiquehotel rummer 50 stilfuldt indrettede værelser og er opført med fokus på komfort, funktionalitet og elegant, nutidigt design. Her får du alt, hvad du behøver – og intet overflødigt. De levende fællesområder og hotellets mange hightech-detaljer skaber en atmosfære, der både er indbydende og inspirerende. LAVIDA Hotel ligger i det naturskønne Camiral, en del af Quinta do Lago Resort i Catalonien, tæt på historiske byer som Barcelona og Girona. Regionen byder på et skønt middelhavsklima med varme somre og milde vintre samt et grønt, bjergrigt landskab, der indbyder til golf og udendørsaktiviteter. Når du ikke udforsker naturen eller nyder udsigten over de to store golfbaner – eller en runde minigolf – kan du slappe af på hotellets luksuriøse værelser eller forkæle dig selv med et godt måltid i restauranten.
Læs mere her
LAVIDA faciliteter

Værelserne på LAVIDA Hotel er hyggelige og spækket med hightech-gadgets og lynhurtigt wi-fi. Du finder bl.a. in-room sound system, Apple- og PC-opkobling samt LED Smart TV. Derudover finder du på værelserne behagelige senge, en rummelig badeniche og ikke mindst opbevaringsplads til dit golfudstyr og et pengeskab. På værelset har du derfor rigtig god mulighed for at koble på eller af på din næste golfrejse og have styr på dine ting.

På hotellet finder du bl.a. restaurant Bella’s, hvor du kan få dig en middelhavsinspireret aftensmad efter en lang golfdag. På dette golfresort er der nemlig en minigolfbane, hvor du kan træne dine put. Der er også to store golfbaner; en stadiumbane og en tourbane. Stadiumbanen er meget udfordrende med 18 huller, mens tourbanen er mindre udfordrende. På banerne kan du nyde den afslappende natur med søer og træer, og du kan få golfundervisning fra eksperter og blive endnu bedre. Banerne er Spaniens bedste og klar til at give dig en fantastisk golfrejse.

Tæt på golf og andre seværdigheder

Catalonien, som Camiral A Quinta do Lago Resortet ligger i, er et bjergrigt område med flotte grønne skove, parker samt strande. Området er ideelt til golfferie, fordi vejret typisk er godt og varmt. Den flotte natur er også ideel til fx cykling og ridning. Ud over aktive naturoplevelser kan du med LAVIDA Hotel også få dig en golfferie med historie- og kulturoplevelser. Hotellet ligger nemlig kun 10 minutter fra byen Girona og 60 minutter fra Barcelona, hvor du bl.a. kan opleve middelalderlandsbyer og fx besøge spændende attraktioner som La Sagrada Familia.

Book dit ophold på LAVIDA Hotel hos Caddie Golfrejser allerede i dag, og se frem til en fyldestgørende golfrejse. Vil du vide mere om resortets golfbaner, kan du med fordel kigge på golfsiden.

background graphic