Det 5-stjernede hotel er specielt designet til at opfylde dine behov og sikre dig den bedste komfort under dit ophold. Hotellet består af 184 luksusværelser med moderne design og privat terrasse, hvor du kan nyde udsigten over det smukke andalusiske landskab. Der er minibar, tv, badekar og bruser på alle værelserne.
Du kan nyde en varieret buffet med både internationale og lokale andalusiske retter i Binidali Restaurant, eller du kan vælge et bredt udvalg af lette retter hos El Faro, som ligger lige ved siden af poolen. Derudover tilbyder resortet både en hyggelig lobbybar og en loungebar.
Efter dagens runde kan du slappe af i resortets spa- og wellnessafdeling, der byder på pool, jacuzzi, sauna, fitness samt unikke spabehandlinger. Resort El Rompido er skabt til livsnydere, der ønsker høj kvalitet på deres golfrejse.