Enestående golfretreat med 36 huller og stabilt vejr hele året rundt

Golfrejse til El Gouna – solgaranti, luksus og golf i topklasse
El Gouna ved Rødehavet er det perfekte valg for golfspillere, der vil kombinere fantastisk golf, komfort og solgaranti. Du bor på Club Paradisio, et populært All Inclusive-resort med egen privat strand, og kun få minutters gang fra El Gouna Golf Club. Rejsen inkluderer spil på både El Gouna Golf Club og den eksklusive Ancient Sands Golf, som byder på en helt unik golfoplevelse med spektakulære views.

Transporten rundt i El Gouna er nem, sjov og billig. Overalt på resortet kører de karakteristiske tuk tuk, som kan tage dig til golfbaner, hotel, Ancient Sands, Downtown og Marinaen. En tur koster typisk under €2 pr. person, så det er både fleksibelt og bekvemt – helt basalt kan tuk tuk bruges over hele resortet.

All Inclusive & strandliv i særklasse

På Club Paradisio er alt lagt til rette for ren afslapning. Med All Inclusive har du fuld kontrol over feriebudgettet, mens hotellets private strand ved Rødehavet indbyder til afslapning efter runden. Her kombineres afslappet resortstemning med høj komfort – præcis som en golfrejse skal være.

Dine-Around – spis dig gennem El Gouna

Som gæst får du adgang til El Gounas attraktive Dine-around-koncept, hvor du kan spise på andre hoteller af samme standard. Ønsker du endnu mere luksus, kan du opgradere til middage på udvalgte 5-stjernede hoteller. Antallet af besøg er begrænset under opholdet, men giver dig rig mulighed for variation og kulinariske oplevelser.

Downtown & Marina – oplevelser, stemning og tryghed

El Gounas Downtown og Marina er kendt for deres hyggelige atmosfære, gode restauranter og levende natteliv. Det er et oplagt sted at nyde en god middag eller en drink efter golf. Flere af vores gæster fremhæver, at de føler sig mere trygge i El Gouna end på ferier i fx Spanien eller Portugal – en tryghed, der gør oplevelsen endnu bedre.

Perfekt golfvejr året rundt

Vejret er ganske enkelt ideelt: 20–25 grader om dagen og 13–16 grader om natten. Det giver optimale forhold for golf, behagelige aftener og masser af sol – uanset hvornår på sæsonen du rejser.

El Gouna er golfrejser, når de er bedst – verdensklassebaner, All Inclusive, strand, tryghed og solgaranti samlet ét sted.