Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed. Hvis det er det vigtigste for dig, så skal du på Torrenueva Park beliggende i La Cala.
Lejlighederne er standard lejligheder men med nye badeværelser, men udsigten er femstjernet og med 10 minutters gang til La Cala by og stranden og det kæmpe udvalg er restauranter og barer er dette stedet for de gæster som ønsker at kunne gå rundt, når man ikke er ude at spille golf.
Resortet
Resortet er et mindre resort med ”kun” 43 lejligheder. Der er en reception hvor man kan få sig en sludder med de søde piger som tager sig godt af gæsterne. Der er en udendørs pool. Der er lagt vægt på gæsterne sikkerhed og helbred og der er således opsagt Tv overvågning på hele området og en sikkerhedsvagt paltruljerer desuden. Der er gratis parkering uden for lejlighederne.
Ønsker man mere adgang til flere butikker m.m, ligger Fuengirola (og Miramar shopping center) kun 10 km fra resortet.
I La Cala kan man også få adgang til den nye boardwalk som følger kysten hele vejen næsten ud til Cabopino. Tjek denne video og se denne fantastiske mulighed for at motionere eller bare nyde omgivelserne.
Lejlighederne
Alle lejligheder har to soveværelser og ét nyrenoveret badeværelse. Køkkenet er veludstyret – dog med en mindre ovn og ingen opvaskemaskine (der er dog vaskemaskine). Der er high speed wifi og mere end 200 tv kanaler og air condition. På opfordring fra Skandinaver er lejlighederne også blevet opgraderet med vattæpper. Ved ankomst står der vand og en flaske vin klar i lejligheden.
Lejlighederne har enten altan eller dem i stueplan – en lille have, som alle er syd/vest vendt.
Overnattende gæster er velkomne. De skal registreres i receptionen og der betales et gebyr på 10 euro pr. nat pr. person, som betales direkte til resortet.
Golf
Der findes et væld af golfbaner i området, men for vores long stay gæster anbefaler vi en GF pakke med spil på El Chaparral og Cabopino som begge ligger inden for 10 minutters kørsel fra resortet. Begge baner er kuperede men der er buggy inkluderet i prisen.
Se hvordan El Chaparral Golf Club tager sig ud