Tira Tiraa er et 8-etagers ejerlejligheds kompleks midt i Hua Hin by med ialt 162 lejligheder (***). Det fælles pool område er attraktivt og hyggeligt. Det er fortrinsvis skandinaver der ejer lejlighederne og i stor udstrækning også skandinaver der lejer dem.
Tira Tiraa ligger meget centralt i Hua Hin, nærmeste 7/11 ligger få minutters gang derfra. Både dag- og natmarkedet ligger i 5-10 minutters gå afstand. Den danske restaurant Jailhouse ligger i ca. 15 minutters gå afstand, hvor der serveres både morgenmad, dansk smørrebrød samt mange danske middagsretter. De har også en kagemontre med danske kager og søde sager. Der er flere lokale thai spisesteder lige omkring Tira Tiraa og går man de ca. 20 min ned til stranden ligger der et væld af thai og seafood restauranter. Der er 2 shopping centre i Hua Hin som ligger i den nordlige del af byen. Market Village (det nærmeste og mest populære shoppingcenter) har masser af butikker, forretninger, en Tesco Lotus, et godt bageri, madmarked og an masse gode restauranter med både thai og internationale retter.
Indretning af lejlighederne mm.
Lejlighederne er indrettet forskelligt da de ejes af forskellige mennesker som hver især har valgt at indrette dem efter deres egen smag. Dvs. der kan være stor forskel på indholdet i lejligheder, dog til en vis standard. Der kan feks. være enkelte ejere der har installeret vaskemaskine, andre har måske en kaffemaskine, nogle har extra vinglas eller bestik eller måske en wok, nogle har en nyere sofa end andre osv. Som minimum kan det forventes at alle lejligheder er tilstrækkeligt møbleret og har microbølgeovn og elkedel. Alle lejligheder har et pænt køkken med køleskab, 2 kogeplader og udstyr til 2 personer. Der stilles også 2 sæt sengetøj og 2 sæt håndklæder til rådighed.
Nogle lejligheder har safetybox men ellers har man også adgang til gratis saftebox i receptionen.
Nogle lejligheder har en standard TV-pakke andre en udviddet med internationale kanaler. Hvis du har netflix abonnement kan de fleste TV logges på nettet hvor man så kan se netflix.
Lejlighederne lejes for hele perioden og intet refunderes hvis dele eller hele perioden ikke benyttes. Man kan ikke flytte lejlighed under opholdet.
Grundplan
Dette er en typisk grundplan for en lejlighed på 44 kvm inkl.balkon.
Mulighed for opgradering af lejlighed
Tira Tiraa har mange forskelige type lejligheder men de 2 typer vi benytter er lejligheder med ét soveværelse som består af stue-køkken med balkon, 1 soveværelse og et badeværelse. Den ene type er med bjergudsigt med eftermiddags sol, den anden med pool udsigt og morgensol. Den nederste etage vendt mod poolen har direkte pooladgang, denne type er der kun begrænset antal til leje af og de er dyrere end de andre typer vi anvender. Du kan lave forespørsel på udsigt og højde så finder vi ud af hvilke der er til rådighed i perioden.
Film - Denne film tjener et godt billede af hvad Tira Tiraa er:
Andet
Man kan leje knallerter eller bestille taxi i receptionen. Ved siden af receptionen findes et lille vaskeri og en mini kiosk. Der findes også et lille fitness rum på 2. sal. Swimmingpoolen er til rådighed i dagtimerne, der er begrænset antal solsenge.
Ankomst
Ved ankomst til bebyggelsen henvender I jer i receptionen, viser jeres pas som de tager kopi af og I betaler 5000 baht i depositum, kvittering gives. I får derefter udleveret nøglen og bliver vist op til lejligheden hvor der er en hurtig gennemgang af hvordan aircondition virker osv. De har allerede afmålt el og vand måler inden ankomst og disse vil så blive aflæst igen på hjemrejse dagen. El koster 6 baht per enhed og vand 30 baht per enhed. Ved normalt forbrug får man en regning på omkring 3000-3500 baht for en måned for el og vand. (5 baht = 1 dkr)
Receptionen er åben i dagtimerne med engelsk talende personale, om natten er der en nattevagt.
Wifi
Hvis der ønskes wifi koster 1 måned 500 baht, dette kan bestilles og betales i receptionen hvor man så får udleveret password.
Rengøring
Hvis der ønskes rengøring af lejligheden koster det 300 baht, dette kan bestilles i receptionen. Hvis man ønsker vask af sengetøj kan dette bestilles samtidig, det koster normalt 250 baht. Alle lejligheder er udstyret med 2 sæt sengetøj og hvis rengøringsdamen får besked skifter hun sengetøjet og sender det brugte til vask. Dette kan så hentes fra det lille vaskeri ved siden af receptionen, her kan man ligeledes få sit tøj vasket løbende til thai priser.
Afsluttende rengøring koster 500 baht som betales direkte i receptionen på hjemrejsedagen.
Afsluttende vask af sengetøj og håndklæder koster 300 baht og betales direkte i receptionen på hjemrejsedagen.
Afsluttende rengøring, vask af sengetøj, el og vand udgiften fratrækkes de deponerede 5000 baht og resten refunderes. Ved højt forbrug af el kan det ske der skal lægges til de deponerede 5000 baht.
Ved normalt forbrug af el menes der feks. tændt aircondition 8-10 timer dagligt, 2 personer tager bad 3-4 gange dagligt ialt osv.
Caddie Golfrejsers Golfvært i Hua Hin
Hvis der skulle være problemer med at kommunikere med personalet i området kan du altid ringe til vores golfvært (jeres danske lokal repræsentant) som udover at være dansker og tale dansk også taler thai og kan hjælpe. Vores golfvært er til rådighed 24 timer i døgnet under hele jeres ophold.