Vil du nyde noget af Costa Del Sols vand og strand, samt en svalende drink efter anstrengelserne på golfbanerne? Så er Hotel Sol Principe et rigtig godt bud på et smukt, afslappet hotel med direkte adgang til Playamar-stranden i Torremolinos. Herfra er du tæt på nogle af de bedste golfbaner i området og har kun 6 km til lufthavnen i Malaga.
Golfbanerne
Fra hotellet er der ikke langt til golfbaner såsom Golf Torrequebrada, Parador Málaga, Marbella Golf, Lauro, Santana Golf & Country Club, Anoreta og Chaparral. Du kan læse lidt mere om de forskellige golfbaner her:
- Golf Torrequebrada: Mellem havet og bjergene ligger Torrequebrada, der er en Parkland Course med strategiske bunkers, søer og over 100 forskellige træsorter, som gør det til en sjov bane at spille for golfspillere på alle niveauer. Snyd ikke jer selv for en tur forbi klubhuset, som er spektakulært placeret helt ude på kanten af det kuperede klippeterræn. En oase på den ellers pulserende solkyst.
- Parador Golf Malaga: er en af Costa del Sols ældste golfbaner. Den blev anlagt i 1925 af britiske golfentusiaster, hvilket man tydeligt får en fornemmelse af, når man spiller denne flotte parkbane. Samtidig er her god mulighed for at benytte ventetiden på golfbanen frem for i lufthavnen, da Parador Golf blot ligger kun 10 minutter fra Malaga lufthavn.
- Marbella Golf & Country Club: er en skøn parkbane designet af Robert Trent Jones Senior. Der er betagende udsigter over Middelhavet, Gibraltar og den afrikanske kystlinje og undervejs overraskes man hele tiden af både naturen og banens layout.
- Lauro Golf: Lauro ligger skønt placeret oppe i bjergene ved Mijas. Parkbanen kan spilles af såvel øvede som nybegyndere, og hvis du giver dig selv lov til at stoppe op og nyde den friske bjergluft, vil du sikkert få øje på skildpadder i søerne. En rigtig hyggelig bane vil du opleve her.
- Santana Golf & Country Club: Santana er golfbanen, som alle gerne vil spille. Parkbanen er placeret i en gammel avokado-plantage, hvilket stadig ses på den flotte botanik. Banen er designet af Cabell B. Robinson, som har tætte forbindelser til Rees Jones, søn af Robert Trent Jones, og man fornemmer de tætte forbindelser i banens design.
- Anoreta Golf: Parkland golfbanen Anoreta Golf byder på udsigt til Middelhavet på flere af hullerne. Den blev designet i 1990 af D. José María Cañizares, vinder af 2 World Cups og 5 European Tour-tuneringer. Det er den første golfbane i Axarquía (Rincón de la Victoria) øst for Malaga.
- Chaparral Golf Club: Denne parkbane har en fantastisk beliggenhed med kun 700 meter til stranden tæt på Fuengirola. Det er den eneste golfbane på Costa del Sol med seks par 5-huller, seks par-4 huller og seks par 3-huller.
Hotellet
Ud over en yderst dejlig beliggenhed ned til stranden byder Sol Principe på en 1.500 m2 stor lagunepool, som hotellet er bygget op omkring. De fleste værelser har balkon eller terrasse med udsigt til enten swimmingpoolen eller med delvis havudsigt ned til havet. Værelserne er alle udstyret med aircondition, og der er mulighed for all inclusive på hotellet. Der er masser af faciliteter på hotellet, og aftenunderholdningen er kendt som noget af det bedste i området med shows inspireret af Mamma Mia samt andre store musicals.
Sol Principe er elegant og moderne og er med sikkerhed et sted, hvor man ikke kommer til at kede sig. Solens varme kan nydes med en kølig drink i hånden under de store solsenge, som man gratis kan benytte sig af. Mod betaling kan hotelles spa-afdeling også løsne dine brugte golfben op med massage, jacuzzi eller hydromassage. Dette er et handicapvenligt hotel med flere barer, restauranter og caféer og sågar en lille shoppinggade inde på hotellets område. Fik I ikke lige afgjort dagens puttekonkurrence kan det stadig nås, da der er en minigolfbane på hotellet.