Skip to main content

Matchtur - The Westin Costa Navarino 26.09 - 03.10.2021

Slut golfsæsonen 2021 af på bedst mulig måde på en matchtur til eksklusive Costa Navarino. Nyd en uge i solskin og en verdensklasse golfoplevelse i vente.
Vi spiller de to baner Dunes Course & Bay Course. Dunes Course ligger ved hotellet og er designet af tidligere US Masters Ryder Cup kaptajn Bernhard Langer. Banen er meget varieret - her spiller du både langs vandet, i høje klitter og i frugt- og olivenlunde. Bay Course ligger 7 km fra hotellet og er designet af den anerkendte arkitekt Robert Trent Jones. Banen har en helt unik beliggenhed i den smukkeste natur blandt kløfter og oliventræer. 

The Westin Resort Costa Navarino er et fantastisk resort med beliggenhed ud til havet. Resortet fik prisen som Europas bedste golfresort i 2017, og ligger i den smukkeste natur mellem oliventræer og vinmarker. Ikke langt fra resortet ligger den charmerende by Kalamata, som varmt kan anbefales at besøge på turen. Costa Navarino har et stort udvalg af lækre værelser. Værelserne er store og lyse, alle med terrasse eller balkon. Derudover har alle værelser også aircondition, minibar, tv, hårtørrer og gratis WIFI. På resortet finder du også flere forskellige restauranter, pools & wellnesscenter.

Dagsprogram

Søndag d. 26.09
Afrejse fra København til Athen kl. 11:25 og lander i Athen kl. 15:30
Efter ankomst til Athen bliver I i samlet flok kørt til The Westin Costa Navarino. Under den 3 timer lange køretur vil der blive afholdt velkomst møde i bussen. Ved ankomst bliver I mødt med smil fra hotellets reception. Herfra vil alle få deres værelser og har mulighed for at tage et bad og skrifte tøj inden vi mødes til velkomst middag i hotellets restaurant.

Mandag d. 27.09  
Efter en god nattesøvn, kommer vi ned til en overdådig morgenbuffet og efter denne bevæger vi os ned på rangen for at varme op og gøre klar til prøve runde på Bay Course. De første slår ud kl. 11:40.
Efter runden er der tid på egen hånd, inden vi om aften mødes til fælles middag.

Tirsdag d. 28.09
Dagen er kommet til at spille dagens første tællende runde på Bay Course. Første bold går ud kl. 10:50 og efter runden kan der fx hygges ved poolen. Aften er til fri disposition.  

Onsdag d. 29.09
Idag spiller vi anden tællende runde på Dunes Course, som designeren Bernhard Langer selv spiller fra hvide klodser. Første bold går ud kl. 08:00 og resten af dagen kan bruges som man har lyst inden vi om aften mødes og spiser endnu en lækker middag sammen.

Torsdag d. 30.09
Hele dagen er til fri disposition, det kan anbefales fx at tage ind til Kalamata.

Fredag d. 01.10
Feltet spidser til og vi spiller den trejde tællende runde kl 12:50 og efter runden ved vi hvem der skal gå i førebold på finale runden. Om aften mødes vi til hyggelig middag og kan se frem en lækker græsk menu.

Lørdag d. 02.10
Dagen er kommet hvor vi skal have kåret vinderne af matchturen. Vi slår ud fra kl. 09:00 og spiller sidste runde på Dunes Course. Efter runden bliver der hygget med after golf og vi kårer vinderne af turen inden vi om aften spiser en fælles afslutningsmiddag i hotellets restaurant.

Søndag d. 03.10
Hjemrejse til København og vi flyver fra Kalamata lufthavn kl. 14:25.
Tak for denne gang og en fantastisk uge.


Rejseplan
26.09 / Kastrup - Athen kl. 11:25 - 15:30
03.10 / Kalamata - Athen kl. 14:25 - 16:30

Video om The Westin Costa Navarino

Kort