Skip to main content

MacDonald Doña Lola

Omgivelser spækket med feriestemning 
På Costa del Sol mellem Marbella og Fuengirola finder man MacDonal Doña Lola Resort i lækre ferieoplevelser under den spanske sol lige ud til havet. Med et ophold på dette resort, er du dækket ind med golfoplevelser i lang tid. Derfor er resortet også perfekt til longstay ophold! 

Resortet ligger i lækre omgivelser, der er præget af den spanske feriestemning. Oplev den lange kyststrækning med strande i begge retninger, lækre barer og restauranter og masser af butikker med gode shopping muligheder – alt sammen inden for gåafstand fra resortet. Vil du udforske de større byer i området, er der ikke længere end 16 km til centrum af Marbella og 45 km til centrum af Málaga. 

Et ophold fyldt med luksus 
Lejlighederne er lyse og behagelige med masser af lysindfald. De inkluderer dobbeltseng, et lille, men godt udstyret køkken, en sofa, spisestue og et toilet med bad.  Alle lejligheder har en dejlig altan og hvis man booker i god tid, kan vi garantere havudsigt.  

Der er opvaskemaskine i lejlighederne, men ikke vaskemaskine, men der er et fint møntvaskeri på resortet.

På resortet finder du også en restaurant og to barer, som giver dig mulighed for at nyde et lækkert måltid og kølige drinks omgivet af små vandfald og palmer og resortets udendørs pools. Den ene pool er kun for voksne, og har man lyst til ekstra afslapning, kan man booke tid på resortets spa til diverse skønhedsbehandlinger og der findes også en indendørs pool. Resortet har også to tennisbaner, hvis man har brug for en hurtig aktivitet. 

Golfbaner i nærheden 
Når du bor på MacDonald Doña Lola, har du mulighed for masser af golf i området. Der er nemlig hele 10 golfbaner inden for 10 min. Kørsel fra resortet. Med Caddie Golfrejser har du mulighed for at tage et spil golf på Cabopino Golf, som er en parkbane på 18 huller. Her er der mulighed for at inddrage søer samtidig med at nyde udsigten ud over Middelhavet. Du har også mulighed for at spille på Golf El Chaparral, hvor du kan udforske 18 huller i et bjergrigt område. Her kan man også leje en buggy og komme rundt og nyde den æstetisk, smukke golfbane. Sidst men ikke mindst har du også mulighed for at spille golf på La Cala’s tre 18-hullers golfbaner: America, Europe og Asia. Her vil du opleve de andalusiske bjerge i et kuperet landskab, og du vil derfor også blive udfordret af højdeforskelle rundt på banerne. Booker du et longstay ophold hos Caddie Golfrejser, giver vi dig muligheden for at få masser af spændende og udfordrende golf på programmet.

Kort

 

Send forespørsel
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning
Obligatorisk oplysning