LIVSNYDERGOLF I TOSCANA i Påsken 2022
Man skulle næsten tro at Toscanas smukke og bløde bakker oprindeligt er designet til at lægge jord og omgivelser til smukke golfbaner. Den naturlige skønhed, der i mange år har fascineret de besøgende fra hele verden, er den ideelle kulisse for golfspillende livsnydere. Man må jo ikke glemme at nogle af verdens skønneste vine dyrkes netop i Toscana, og at det toscanske køkken er fabelagtigt. Så når disse elementer kombineres med golf på gode og smukt beliggende baner, så har man måske alt, hvad man som livsnyder kan ønske på golfferien.
Der er nu mulighed for at opleve en uge i Toscana, hvor vi skal spille 5 runder på 3 gode baner samtidig med at vi oplever lidt af Toscanas magi. Udover golfen så er der vingårdsbesøg med vinsmagning, mulighed for at besøge hotellets SPA- og Wellness afdeling og mange andre spændende oplevelser.
Når vi alligevel er i området skal vi naturligvis også se det berømte Skæve Tårn i Pisa ligesom der vil være mulighed for at besøge Renæssancens fantastiske hovedstad Firenze. Rejselederen er den golfspillende Italiens-ekspert, Kim Ferrigno, der undervejs vil fortælle om Italien og italienske forhold.
Bag om matchturleder
Kim Ferrigno har en Italiensk mor og en dansk far. Han er derfor vokset på med begge landes kultur og er i dag en af de danskere med det største kendskab til Italien. Kim Ferrigno har hele livet arbejdet med Italien og er bl.a. foredragsholder med Italien som tema. Han har modtaget flere anerkendelser fra de Italiensk myndigheder, her kan bl.a. nævnes:
1995 – Tara d’Argento, en tak fra bystyret i Amalfi for hans indsats for turismen til Amalfi og omegn (det var Kim Ferrigno, der som den første i Danmark arrangerede rejser til Amalfi og omegn)
1999 – Premio Leonardo da Vinci. Udnævnt til Verdens dygtigste arrangør af rejser til Italien af de Italienske turistmyndigheder.
2019 – European Culture Award. Hædersbevisning for Kim Ferrigno’s mangeårige formidling af kultur og historie.
Program for turen
Dag 1
Ankomst Bologna lufthavn og transfer fra lufthavnen til Grand Hotel Tamerici & Principe i kurbyen Montecatini Terme. Ved ankomsten er der dinner og indcheckning.ing.
Dag 2
Efter morgenmaden afhentes vi i bus og kører direkte til Montecatini Golf. Golfbanen er beliggende ca. 25 min. kørsel fra hotellet, og vi spiller banens 18 huller. Efter runden vil der være tid til at nyde kop kaffe eller et glas vin i det smukke klubhus, inden vores bus kører os tilbage til vores hotel i Montecatini Terme. Om eftermiddagen tilbyder rejselederen en byrundtur til fods, således at man hurtigt bliver ”dus” med byen. Om aftenen serveres der god 3 retters dinner i hotellets restaurant.
Dag 3
Denne dag skal vi besøge en af Italiens ældste og klassiske golfbaner, nemlig Circolo Golf Ugolino, som er beliggende lige udenfor Firenze. Banen blev etableret i 1934, og har en magisk placering i det bakkede landskab lige udenfor Firenze. Efter vores runde på Circolo Golf dell’Ugolino, fortsætter vi gennem Chianti distriktet og besøger en vingård, hvor vi udover en rundtur naturligvis skal smage de gyldne dråber. Efter vinbesøget fortsætter vi ad de toscanske landeveje tilbage til vores hotel i Montecatini Terme, hvor vi om aftenen får serveret god 3-retters menu.
Dag 4
Golf fridag – denne dag kan bruges til at slentre rundt i den hyggelige kurby, måske nyde lidt Wellness i hotellets SPA afdeling eller benytte sig af rejselederens tilbud om ekstra udflugt til Firenze by. Vi tager toget fra Montecatini Terme til Firenze (togbillet er for egen regning), og der vil vi have en vandretur i Renæssancens hovedby Firenze. Rejselederen kender Firenze rigtig godt, og vil lave en rundtur i den gamle bydel, således at vi ser de fleste af byens store seværdigheder. Der er individuel retur til Montecatini, så der vil også være tid til individuelle besøg alt efter interesser.
Om aftenen serveres der god 3 retters dinner i hotellets restaurant.
Dag 5
Efter morgenmaden afhentes vi i bus og kører direkte til vores lokale golfbane, Montecatini Golf. Efter vores golfrunde besøger vi en lokal vingård, hvor vi ser på vinproduktion og naturligvis skal smage på resultatet. Efter vinbesøget køres der tilbage til vores hotel i Montecatini Terme, hvor der om aftenen serveres god 3 retters dinner i hotellets restaurant.
Dag 6
Efter morgenmaden kører vi til Cosmpolitan golf, som er beliggende lige udenfor Pisa. Efter at have spillet kuperede bjergbaner de første dage, så skal vi prøve en mere flad parkbane – læs mere om banen nedenfor. Efter vores golfrunde og en forfriskning i klubhuset, kører vi til Piazza dei Miracoli, hvor vi har lidt tid på egen hånd og bl.a. kan se det berømte Skæve Tårn. Efter besøget ved det Skæve Tårn returneres der til hotellet, hvor der om aftenen serveres der god 3 retters dinner.
Dag 7
Efter morgenmaden afhentes vi i bus og kører direkte til Montecatini Golf. Vi spiller den sidste runde på turen og efter flere dages golf, kan det være at golf-formen er i top og vi får en spændende afslutning på golfeventyret i Toscana. Efter runden returneres der til vores hotel i Montecatini terme, og der serveres afskedsdinner i hotellets restaurant.
Dag 8
I løbet af eftermiddagen hentes vi af vores bus og vi returnerer til Bologna lufthavn for hjemrejse.
Praktisk omkring matcherne
Det er vores matchturleder, som forestår matcherne og laver startlisterne. Da det er en matchtur vil har forsøge på bedste vis at blande alle, så de spiller sammen for at vi opnå den bedste sociale sammenhæng på sådan en tur.