Skip to main content

En Livsnydergolf® rejse til Sicilien | 18-25. oktober 2023

GOLF, VIN & GODE OPLEVELSER

Caddie Golfrejser har gentager igen denne populærer efterårstur til Sicilien, hvor man kombinerer gode golfrunder med vingårdsbesøg, vinsmagninger og en række spændende indlæg om Italien.
Rejselederen til Sicilien er den golfspillende Italiensekspert, Kim Ferrigno, og han vil dele sin store viden om Italien.

Oktober er ideelt for rejser til Sicilien med ophold på Vulkanen Etna’s frugtbare skråninger. I september er det stadig sommervejr, og beliggenheden ca. 650m over havets overflade gør at temperaturen som regel svarer til en god dansk sommerdag.

Der er tale om en oplevelsesrejse for livsnydere, hvor det er muligt at kombinere golfen med spændende og afslappende events. Der vil blive arrangeret matcher, turneringer med præmier, og efter anstrengelserne på golfbanen kan man bl.a. besøge resortets SPA afdeling, og der nyde de lækre varme bade og faciliteter. Mod tillæg kan man også få massage og andre wellness behandlinger. Derudover vil rejselederen, Kim Ferrigno, i ugens løb invitere til spændende indlæg om Italien, Italienske forhold og ikke mindst historien om Cosa Nostra (den Sicilianske Mafia). Disse indlæg vil som regel være ”opvarmning” til aftenens dinner og afvikles i en afslappet atmosfære.

Opgradering af værelsestype
I vil her have mulighed for at opgradere jeres værelse til et dobbeltværelse, hvor der er udsigt til vinmarkerne, skoven eller Etna. Tillægsprisen vil I kunne finde i book flowet, når I trykke på knappen "book" nederst på siden. Pt. er Etna View værelserne har vi ikke mange af, så skynd dig at vælge dem.

Bag om matchturleder
Kim Ferrigno har en Italiensk mor og en dansk far. Han er derfor vokset på med begge landes kultur og er i dag en af de danskere med det største kendskab til Italien. Kim Ferrigno har hele livet arbejdet med Italien og er bl.a. foredragsholder med Italien som tema. Han har modtaget flere anerkendelser fra de Italiensk myndigheder, her kan bl.a. nævnes:

1995 – Tara d’Argento, en tak fra bystyret i Amalfi for hans indsats for turismen til Amalfi og omegn (det var Kim Ferrigno, der som den første i Danmark arrangerede rejser til Amalfi og omegn)

1999 – Premio Leonardo da Vinci. Udnævnt til Verdens dygtigste arrangør af rejser til Italien af de Italienske turistmyndigheder.

2019 – European Culture Award. Hædersbevisning for Kim Ferrigno’s mangeårige formidling af kultur og historie.

Program for turen

18/10 – Ankomst til Catania og transfer til Il Picciolo, Køreturen fra lufthavnen tager ca. 1 time, og ved ankomsten indkvarteres vi i resortets smukke værelser. Efter indkvarteringen vil der blive inviteret til et lille velkomstmøde, hvor rejselederen vil fortælle mere om hvad er sker i løbet af ugen. Aftenen afsluttes med dinner i hotellets restaurant.

19/10 – golf om formiddagen. Eftermiddagen kan bruges til afslapning og evt. kombineres med et besøg i resortets SPA afdeling. Inden dinneren inviterer rejselederen til en intro om Italien og Sicilien.

20/10 – golf om formiddagen – efter man har samlet kræfter efter dagens golfrunde, så inviterer rejselederen til en lille event om eftermiddagen, hvor han vil fortælle historien om Cosa Nostra, den Sicilianske mafia. Efter det spændende indlæg serveres der en god dinner på hotellet.

21/10 – golf om formiddagen – eftermiddagen til egne oplevelser og dagen afsluttes med dinner på hotellet.

22/10 – dagsudflugt til Taormina og omegn. Efter morgenmaden forlades resortet og der køres mod havet. Vi vil besøge den smukke by Taormina, der siden 1800 tallet har været en turistdestination og når man først har besøgt byen, er det ikke svært at forstå. Taormina er smukt og unikt placeret ca. 200m over havets overflade, og byens store attraktion er ruinerne af det antikke Romerske Teater, som er placeret med en fantastisk udsigt mod Vulkanen Etna, og nok den mest fotograferede attraktion i Taormina. Rejselederen vil tilbyde en generel rundtur, således at man hurtigt bliver dus med byen, og man vil derudover have lidt tid til egne oplevelser. Undervejs på køreturen vil der være fotostop, når vi passerer de mange smukke udsigtspunkter. Sidst på eftermiddagen forlades kysten igen, og vi arbejder os op ad vulkanen mod vores resort. Undervejs er der besøg på en vingård, hvor vi vil opleve og smage den gode vin der vokser på vulkanens skråninger. Til vinsmagningen serveres der en let dinner med lokale specialiteter som ost, salami, lokale pølser, olivenolie, brød m.m. Efter besøget på vingården køres der tilbage til vores resort.

23/10 – golf om formiddagen. Eftermiddagen er på egen hånd, og inden aftenens dinner inviterer rejselederen på endnu en vinsmagning. I forbindelse med vinsmagningen vil der blive fortalt mere om de Sicilianske vine og historierne bag vinene. Om aftenen vil der være god dinner i hotellets restaurant.

24/10 – golf om formiddagen. Eftermiddagen er på egen hånd og måske SPA området skal besøges om eftermiddagen? Om aftenen serveres der en dinner på resortet.

25/10 – hjemrejse. Efter morgenmaden er der lidt tid på egen hånd inden vi forlader resortet for at køre mod Catania Lufthavn.

Vi tager forbehold for rækkefølgen af aktiviteterne i programmet, samt tastefejl.

Generelle forhold

Rejsens krav til fysisk formåen
Som udgangspunkt gælder det, at alle rejsedeltagere skal være selvhjulpne. Samtidig skal vi understrege, at vores rejser generelt ikke er egnede for gangbesværede, men de fleste golfere kan jo også sætte flueben ved det. På mange af vores livsnyderGolf rejser vil blot en dags samlede besøg ved seværdigheder osv. nemt overstige 5 kilometers gang.

Rejseforsikring
Alle deltagere i Caddie Golfrejsers rejser skal tegne en rejseforsikring, der som minimum dækker udgifter til sygdomsbehandling og hjemtransport. Da den offentlige sygesikring ikke længere kan bruges som rejseforsikring, er det en forudsætning for deltagelse i vores rejser, at du har tegnet en rejseforsikring. Vi anbefaler, at forsikringen også indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Gouda Rejseforsikring
Caddie Golfrejser anbefaler, at du tegner en forsikring gennem Gouda Rejseforsikring, som kan tilbyde en forsikring, der passer lige til din rejse.Er du forsikret hos et andet selskab, kan der gælde andre regler – se din police eller spørg dit forsikringsselskab. Det er den rejsendes eget ansvar, at den tegnede forsikring indeholder den fornødne dækning.

Caddie Golfrejsers rejseledere/guider/proer og matchturledere
På Caddie Golfrejsers grupperejser vil turen være ledet af en dansk rejseleder, der enten møder gruppen i lufthavnen inden afrejse eller ved ankomst til destinationen. Såfremt det ikke er tilfældet, vil det fremgå af rejsen.
På vores individuellerejser er det uden rejseleder. Alle vores rejseledere er erfarne, veluddannede og nøje udvalgt af Caddie Golfrejser.

Drikkepenge
På vores rejser kommer du i kontakt med hverdagslivet og dets skikke. Der kan være forhold, du ikke synes om eller ikke er vant til, som for eksempel skikken med drikkepenge. I mange lande er drikkepengesystemet mere organiseret, end vi som danskere er vant til, og der er en forventning om, at lokalguider og chauffører i løbet af rejsen modtager en vis sum drikkepenge, da lønnen i servicebranchen ofte er afstemt derefter. Vi angiver et beløb i vores rejseprogram, således at du hjemmefra kan tage højde for dette. Rejsens pris inkluderer ikke drikkepenge, da det er et individuelt anliggende, og drikkepengesystemet er en del af den kultur, man vælger at besøge, og som man derfor bør respektere. For en god ordens skyld må vi understrege, at drikkepenge naturligvis er frivillige.

Tillæg for enkeltværelse
De oplyste priser på vores rejser er baseret på 2 personer, der rejser sammen og bor i delt dobbeltværelse eller lejlighed. For vores gæster, som rejser alene, vil der være et tillæg for enkeltværelse. Tillægget er en afspejling af det prisniveau, vi som rejsearrangør bliver mødt med, når vi opkøber værelser hos vores underleverandører. Et enkeltværelse vil altid være forholdsvis dyrere pr. person end et dobbeltværelse. Dette er et vilkår, der har været gældende inden for rejsebranchen i mange år og er således at betragte som kutyme.
Tillægget vil altid fremgå af vores materiale.

Pas
Vær opmærksom på, at dit pas skal være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemkomst fra destinationen. Dette krav gælder for alle vores rejser, uanset at enkelte lande måtte kræve kortere gyldighed. At vi som rejsearrangør stiller dette 6-måneders gyldighedskrav, er for at undgå situationer, hvor et lands gyldighedskrav måtte blive ændret fra bestilling af rejsen og frem til afrejse.

Placering i flyet
Vi skal gøre opmærksom på, at det er luftfartsselskabet, som suverænt står for fordelingen af sæder i flyet.

Forplejning om bord på flyet
På de fleste af vores rejser benytter vi rutefly. På de europæiske ruter har du som regel mulighed for at købe forskellige drikkevarer og for eksempel en sandwich. Nogle få selskaber serverer vand, juice, kaffe eller te gratis. På de lange oversøiske ruter er maden inkluderet, hos nogle få selskaber også drikkevarer.

Ønsker du vin, øl og spiritus, skal du som regel selv betale for det. Servicen om bord varierer meget fra selskab til selskab og ændres jævnligt, så vi kan desværre ikke give mere præcise oplysninger inden rejsen.

Forbehold/ændringer
Der tages forbehold for ændringer i programmet. Caddie Golfrejser og vores lokale samarbejdspartnere tilstræber altid at afvikle rejsen nøje i henhold til programmet, men det kan af hensyn til seværdighedernes åbningstider eller praktiske omstændigheder være nødvendigt at gennemføre ruten i en anden rækkefølge end anført. Derudover kan programpunkter risikere at udgå på grund af force majeure-situationer som vejrforhold, vejforhold eller forsinkede flyafgange.

Endelig skal vi gøre opmærksom på, at alle rejser løbende revideres og søges forbedret på baggrund af de tilbagemeldinger, vi modtager efter hver rejse. Revidering af rejsen vil derfor medføre, at der kan være opstået ændringer i programmet, fra den blev købt, til afrejsen finder sted. Inden afrejse vil alle deltagere modtage det senest opdaterede program, der har til hensigt at tjene kundernes bedste og sikre den mest smidige afvikling af rejsen.

Rejsen sælges som en hel "pakke", og det vil ikke være muligt at refundere de dele af pakken, der evt. ikke benyttes.

Vi skal gøre opmærksom på, at tilkøbte udflugter kun gennemføres ved et tilstrækkeligt antal tilmeldte deltagere. Afhængig af aflysningstidspunktet tilbagebetales prisen for den aflyste udflugt til de tilmeldte deltagere enten før eller efter hjemkomst fra rejsen.

Det er en god ide at medbringe en mindre rygsæk eller taske til dagsture/udflugter og rejsedage, hvor du oftest ikke ser din bagage igen før om aftenen. Det er ikke nødvendigt at medbringe håndklæde.

Ofte stillende spørgsmål 
Da du nu skal afsted i lang tid, så opstår der ofte en masse spørgsmål, som man gerne vil kende på forhånd. Vi har derfor samlet alle de spørgsmål, som vi har fået stillet igennem tiderne af vores kunder.
Dette har vi gjort for, at du kan føle dig tryg, når du skal bestille din rejse samt rejse ud. 
Vi håber, at dette besvarer dine spørgsmål ellers må du endelig tage fat i os.

Oplysninger om rejsen

Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 14 personer og max. 23 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 20 stk. 1 og stk. 3 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Bagage - Norwegian
Man må medbringe følgende pr. person:
1 stk. Max. 23 kg check in bagage
1 stk. golfbag max. 20 kg 
Håndbagage (håndbagage: Maks. vægt 8 kg). Håndbagagens dimensioner må maksimum udgøre 118 cm totalt længde x bredde x højde = 55 cm x 40 cm x 23 cm.

Kort

Afgange og priser

AfgangAfrejsestedHotelLedige pladserPris fra
18-10-2023KastrupIl Picciolo Etna Resort & SPAMere end 813.995,-Book

Hotel

Il Picciolo Etna Resort & SPA
Il Picciolo Etna Resort & SPA
Besøg Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa og få en fantastisk oplevelse. Resortets smukke beliggenhed blandt oliventræslunde på grænsen til Etnas national park, belønner dig med en storslået udsigt til...