Skip to main content

18-09-2020: Lisboa Golf Coast – Den Perfekte Golfdestination

Portugal har været et yndet rejsemål for golfentusiaster i mange år, og særligt området omkring Lissabon er populært på grund af de mange gode baner, perfekte vejrforhold og uovertrufne faciliteter.

De 5 bedste grunde til at tage på golfrejse til Lisboa Golf Coast?

  • Perfekt klima året rundt
  • Flotte baner designet af verdenskendte arkitekter
  • Skøn kombination af golf, kulturoplevelser, underholdning, vin og gastronomi
  • Du får meget for pengene
  • Højt serviceniveau og naturlig gæstfrihed

Skønt klima året rundt

Regionens storslåede natur er til stor beundring blandt de mange besøgende. Dramatiske landskaber, vidtstrakte strande, floder, klipper og meget mere, venter dig ved Lisboa Golf Coast. Vejret er heller ikke til at klage over, da de mange solskinstimer og det milde klima gennem næsten hele året, er med til at danne de perfekte rammer for mange gode dage på golfbanen.

Tag på opdagelse i Lissabon

Er du på golfferie ved Lisboa Golf Coast, må du ikke snyde dig selv for en tur til den charmerende storby Lissabon. Lissabon er en by fyldt med kontraster. Her kan du både besøge historiske områder, små snørklede gader og moderne arkitektur.

Kun få kilometer fra byens centrum og den internationale lufthavn finder du et stort udvalg af sublime golfbaner, designet af verdenskendte arkitekter og en smuk kystlinje.

De bedste baner

Lisboa Golf Coast byder på mere end 20 forskellige baner omkring Lissabon, Cascais, Sintra, Setùbal, Palmela og Sesimbra. Alle banerne er i super god stand, så det kan være svært at vælge dem du skal nå at prøve på din golfrejse til Lisboa Golf Coast.

De mest populære golfbaner ved Lisboa Golf Coast

Quinta da Marinha

En spændende 18-hullers golfbane designet af den anerkendte golfarkitekt Robert Trent Jones. De første ni huller ligger i fantastiske landlige omgivelser, og de sidste 9 huller er placeret på klippetoppe med storslåede udsigter over Atlanterhavet. I sand Robert Trent Jones stil er der lagt flere fælder på ruten. Med de mange vandhazarder samt 18 greens, er der udfordringer for spillere på alle niveauer. Læs mere om Quinta da Marinha og her.

Se vores kampagnetilbud til Quinta da Marinha her.

Montado Hotel & Golf Resort

Oplev Montados 18-hullers golfbane, omringet af naturlig skønhed og vinmarker, og kun 30 minutter fra Lissabon. Golfbanen har været i brug siden 1992, og blev designet i 2005 af den anerkendte arkitekt Jorge Santana da Silva, hvor der blev skabt nye Tees og Greens der kræver en vis eftertanke når du spiller banen. Læs mere om Montado Golf Resort her.

Book dit ophold på Golfskolen på Montado Golfresort her.

Dolce Campo Real Lisboa Golf

30 minutter nord for Lissabon ligger CampoReal Golf, hvor du kan nyde de smukke og fredelige omgivelser på din golfferie. I 2010 og 2011 var banen vært for Ladies European Tour Events. Banens naturlige og varierende terræn byder på udfordringer for spillere på alle niveauer. Det moderne klubhus har smukke panoramaudsigter over golfbanen, og er et dejligt sted at slappe af efter en runde. Læs mere om Dolce Campo Real her.

Se kampagnetilbuddet til Dolce Campo Real Lisboa Golf her.

Praia D’el Rey Golf & Beach Resort

Sandsynligvis Europas smukkeste golfbane. Praia d’El Rey ligger mellem nåletræer og bølgende bakker, og byder på spektakulære udsigter over Atlanterhavet. Banen er designet af den amerikanske golfarkitekt Cabell B. Robinson og indviet i 1997. Praia d’El Rey er blevet kåret af Golf World magasinet, som en af de bedste baner i Europa, og er blandt de største golfdestinationer til både private- og sponsorerede events, så vel som internationale turneringer. Læs mere om Praia d’El Rey Golf & Beach Resort her.

Se kampagnetilbuddet til Praia D'el Rey Golf & Beach Resort her.

 

Har du spørgsmål eller ønsker du at booke en golfrejse til Lisboa Golf Coast, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi har mange års erfaring i at arrangere golfrejser til Portugal, som er blandt vores yndlings golfdestinationer. Uanset om du drømmer om en grupperejse, matchtur, golfskole, individuel rejse eller lignende, så sidder vi klar til at hjælpe dig.