La Manga Club er et 5-stjernet resort beliggende syd for Alicante i en af Europas varmeste regioner – Murcia. Resortet tilbyder forskellige indkvarteringer i kombination med sportsaktiviteter, som er helt unikt for denne region. Resortets helt store værdi er de mange sportsaktiviteter, hvor golf, fodbold og tennis er de største på La Manga Club. De tre fremragende mesterskabsbaner er et yndet rejsemål blandt golfentusiaster fra hele verden.
Golfbanerne
La Manga Golf leverer golf i absolut særklasse! Ved første øjekast kan nogle golfspillere have svært ved at adskille North Course fra South Course på golfresortet, men når du har spillet banerne et par gange, kan du tydeligt kende og mærke forskellen. West Course, som du kan komme til i en shuttel på 2 minutter fra hotellet, er mere kuperet med kløfter og smalle fairways. Denne bane er en fornøjelse at spille på en varm solskinsdag, og dem er der mange af i denne region. La Manga leverer altså golfvejr hele året rundt, så du samtidig kan spille golf hele året. South Course, deisgnet af Robert Putmans tilbage i 1971, har et ry for at være en af Europas mest udfordrende golfbaner, også selvom South Course er blevet re-designet er par gange siden 1971 – senest tilbage i 2004. North Course er kortere end South Course, har smallere fairways og greens ligger i forskellige niveauer, så I rigtig kan prøve lidt forskelligt.
Hotel
La Manga Club Hotel Principe Felipe er bygget i yderst elegant andalusisk stil. Det 5-stjernede hotel er rigtig godt placeret på resortet, hvor I kun har 3 minutters gang til klubhuset, der støder direkte op til to af de tre mesterskabsbaner og det enorme Golf Academy. Alle 192 værelser har egen balkon eller terrasse med udsigt til haven, swimmingpool og golfbanerne. Alt er designet i en utrolig elegant stil og naturligvis med moderne faciliteter.
Vi kan varmt anbefale dig at opgradere dit værelse fra standard til deluxe, da de har en bedre beliggenhed, er nyere indrettet og byder på en super udsigt. Du kan ligeledes spise på den enestående Restaurant Amopola og fortsætte aftenen med at nyde underholdning i Pianobar med en velskænket drink til lidt tapas. Ved den store udendørs pool kan du nyde en god frokost, hvis du ikke vælger at blive hængende alt for længe i golfklubbens bar.
FILM
Se Live video fra golfbanen