Hyatt Place Taghazout Bay er en sand perle når det kommer til golfresorts. Her får du verdensklasses golf, de mest fantastiske udsigter og et moderne Hyatt Place Hotel.
Golfbane
Kun få minutters gang fra hotellet ligger den 18-hullers Tazegzout Golf Club. Her har Kyle Philips designet en lang række spektakulære golfhuller, der snor sig mellem smukke argantræer, langs vidunderlige udsigter til Atlanterhavet. Runden afsluttes med spil over to dybe klippekløfter, og endeligt på hul 18, spiller du op mod klubhuset, som har en uforglemmelige udsigt. Et imponerede mesterværk, som du formentlig aldrig vil glemme.
Hotel
Hyatt Place Hotel har 4+ stjerner, og er et meget imponerende og lækkert hotel. Ved hotellet finder du udendørs pool, spa og wellness område, og hver morgen serveres en fantastisk morgenmadsbuffet med showcooking. Gastronomien er helt i top og du vil bestemt ikke blive skuffet over nogle af måltiderne på dette resort. Hotellet ligger nord for Agadir, cirka 45 minutters transfer fra lufthavnen. Fra hotellet afgår gratis shuttle ind til Agadir by, som er en oplevelse værd.
FILM