Hotel Riu Tikida Palmeraie er kendetegnet ved en smuk eksotisk have, en stor pool og den perfekte beliggenhed med kort afstand til både golf og kulturelle oplevelser.
Golfbanerne
Der er flere forskellige golfbaner som er lettilgængelige under dit ophold på Hotel Riu Tikida Palmeraie. Her foreslår vi blandt andet PalmGolf Palmeraie - en 27-hullers Robert Trent Jones bane, Palmeraie Ourika – en ægte Troon Golf oplevelse, Royal Golf Marrakech - som kun ligger 15 minutter fra hotellet og Assoufid Golf Course - som blev kåret som Afrikas bedste golfbane i 2017. I pakkerne inkluderer vi ofte to-tre baner, så du har minimum to runder på hver. PalmGolf er en utrolig smuk bane med mange palmer. Palmeraie Ourika er en åben bane, hvor der skal køres i buggy. Deres buggyflåde er udstyret med GPS, køler til drikkelse, rive, vaskeboks til jernene. Vi vil dog anbefale at I også prøver nogle af de andre baner i området. Bl.a. Assoufid, som er en utrolig god oplevelse.
Hotellet
Med et ophold på det moderne Hotel Riu Tikida Palmeraie i Marrakech er du kun 6 km kørsel fra det gamle kvarter i Marrakech. Straks ved ankomst vil du blive mødt af det venlige personale, som vil få dig tjekket ind på et af deres 350 værelser. Alle værelser har aircondition, fladskærms-tv, minikøleskab, gratis WIFI og en balkon eller terrasse.
All inclusive konceptet inkluderer en bred vifte af services, blandt andet gratis WIFI på hele hotellet, et stort udvalg af spisemuligheder og et større underholdningsprogram. Der er masser af muligheder for at få sænket temperaturen efter en god dag på golfbanen i den udendørs pool med en tilhørende snackbar til at stille den værste tørst eller sult. På de kølige morgener er den indendørs pool med tilhørende fitnesscenter et hit.