Skip to main content

Golfskolen på Montado - oktober 2022

Drømmer du om at forlænge sæsonen og få de sidste fif med inden sæsonen slutter? Så har du chancen nu!
Vi gentager vores succes med golfskoler i Portugal, der nu afvikles for 13. år i træk! Vores golfskole sidste efterår var et kæmpe hit. På baggrund af utrolig mange forespørgsler på at gennemføre i efteråret 2022, så har vi lyttet og derfor nu sat 4 uger op i oktober, som vi håber at I har lyst til at deltage på og bakke vores gode proer op. Det vil være samme høje niveau, som du oplevede sidst med vores hus proer Bue, Rune og Kenneth.

Golfskolen afholdes endnu engang på Montado Golf Resort i Portugal. Som deltager på golfskolen vil du opleve et fantastisk sammenhold, som opnås gennem træning og sociale aktiviteter i løbet af ugen.
Første afrejsedag er d. 01. oktober 2022, mens sidste afrejsedag er d. 23. oktober 2022.

NYHED: Fokus på Kvindegolf med Mette Kramer fra d. 01.10 - 08.10.2022
I efteråret 2022 er 13. år i træk byder glade golfspillere velkommen på vores velkendte golfskole på Montado Golf Resort nær Lissabon i Portugal, MEN det er med en ny, kvindelig træner på programmet. Vi er meget glade for at have indgået et nyt samarbejde med den erfarne træner Mette Kramer, som skal bidrage til at øge fokus på mulighederne for kvindelige golfspillere. 
Derfor er de heller ikke i tvivl om, at Mette Kramer er et godt match til vores golfskole-koncept. Mette, der til dagligt er træner på Samsø, er nemlig vant til at undervise forskellige niveauer og aldersgrupper, og missionen i hendes arbejde med golf er at bryde mønstre og fordomme samt at udvikle spillernes mindset. En golfskole rummer nemlig foruden træning også et socialt aspekt, hvor de kvindelige såvel som mandlige deltagere kan danne et fællesskab omkring passionen for golf.
Vi skal dog lige indføje, at mandlige spillere er meget velkomne i denne uge.

PRO'erne
Vores PRO'er er utrolig engagerede og sociale. Bue Jacobsen, Rune Olsen & Kenneth Frederiksen kender området, som deres egen bukselomme, da de har været i Portugal mange gange. Bue og Kenneth har været med alle år vi har afviklet denne golfskole, hvilket sikrer dig den afslappende og rolige atmosfære der skal til, for at du kan nyde din ferie. Rune kom med første gang i efteråret 2021 og det har været en kæmpe succes. Se under praktisk information hvilke uger de enkelte proer er på golfskolen.


Middage
Der er middag inkluderet alle dage undtagen torsdag, hvor vi kører til Setubal og spiser på restaurant (på egen regning).

Golfundervisningen
Er ikke inkluderet. Priserne for undervisning skal betales direkte til Pro'en, og er følgende:

3 dages pakke á 2 timer € 110,-
5 dages pakke á 2 timer € 150,-

OBS:  Når du booker, må du gerne tilkendegive, hvilken træningspakke, som du er interesseret - blot så proerne kan planlægge. Tilmelding samt betaling til træning foretages ved første møde med proen efter ankomst på destinationen.
Ønsker man individuel træning, så kan dette bookes og betales direkte hos proen. 

Billeje
Da afrejsen hjem er kl. 07:30, så vil hver bil blive opkræve en out of hour tillæg til den ansatte, som afhenter bilen på €35,-. Dette betales lokalt og opkræves ikke hjemmefra.

Film om Montado Golf og hvordan de håndterer COVID-19

Corona retningslinier

I denne tid har vi fuld forståelse for at Corona fylder meget i din ferie planlægning. Vi har derfor indhentet Montado Golf Hotels Corona retningslinier, så du kan være bedre klædt på til din rejse og når du bestiller din rejse.

Klik på dette link, hvor I hele tiden vil finde de opdaterede Corona retningslinjer:

https://www.montadoresort.com/en/dhm-safe

 

Hvorfor skal du tage på golfskole?

Bue Jacobsen, Pro på golfskolen, fortæller:

"På golfskolen får du et check-up på de forskellige slag, driver, jern, putting, chippimg, bunker og pitch - hvis man vælger 5 ganges træning. Træningen bliver forklaret til en gruppe, men undervisningen er meget baseret på den enkelte gæsts niveau. Hver gæst får minimum 9 hullers spil/coursemanagement med mig. Samt hyggeligt samvær, og en engageret Pro."

Mette Kramer, Pro på golfskolen, fortæller:

"Et golfskoleophold er en lærerig måde at starte eller forlænge en golfsæson på, og giver rig mulighed for at kombinere undervisning, fællesskab, oplevelser og afslapning. For mig er det desuden vigtigt at få den enkelte til at tage sin plads i sporten uanset niveau, køn, alder og social baggrund. Jeg har gennem mange år arbejdet på at gøre en forskel inden for kvindegolf. Et arbejde, som Caddie Golfrejser ønsker at bidrage til i samspil med mig, ved at fokusere på at skabe flere muligheder for kvinder i sporten. En golfskole rummer nemlig foruden træning også et socialt aspekt, hvor de kvindelige såvel som mandlige deltagere kan danne et fællesskab omkring passionen for golf."

Frank, tidligere gæst på golfskolen gennem 6 år, siger:

"Det at tage på golfskole er en stor oplevelse og en dejlig ferieform. Jeg får spillet en del golf, som jeg er vild med, har en aktiv ferie - og selvom den er aktiv, så slapper jeg af, og er sammen med andre mennesker, der alle er der for golfen, hyggen og samværet. Derudover får jeg en god træning i vinterhalvåret, da vi træner 2 timer hver dag. Så jeg får pudset sving af, trænet dem og afprøvet dem på banen. Jeg får en runde på banen med en protræner, som kommer med fif og jeg kan spørge om alt på runden, det er vildt fedt, da der kan komme ro på spillet - det er jo ikke nok at kunne slå bolde på drivingrange.

Derudover er Montado et dejligt sted, der er afslappet, super personale og de er hjælpsomme. Jeg har været afsted på denne tur de sidste 6 år, og har mødt mange forskellige golfere, fået mange venskaber. Og det fede er, at du både kan tage afsted som gruppe, par eller alene, for vi spiser sammen og hygger efter runden og om aftenen. Golfskolen kan KUN anbefales!"

Kristian fra Caddie Golfrejser kunne måske også bruge en tur på golfskolen.

 

Praktisk information

Billeje
To singler deler en bil, hvis man booker sammen. Booker man alene, så bliver man sat sammen med en anden single.
Bilerne udleveres efter ankomst af vores lokale biludlejningsfirma og repræsentant.

Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Deltagerantal
Golfskolen vil uanset deltagerantallet altid blive afholdt. Det er 13. sæson og vi har aldrig aflyst en uge.

Golfundervisningen
Som udgangspunkt foregår undervisningen i grupper. Der vil være mulighed for undervisning i alle slag. Dette aftales individuelt med PRO'en. Pt. er det planlagt at de følgende proer vil være *:

01.10 - 08.10.2022: Mette Kramer (Samsø Golfklub)
08.10 - 15.10.2022: Kenneth Frederiksen
15.10 - 29.10.2022: Bue Jacobsen (Smørum Golfklub) og Rune Olsen (Falster Golfklub)

Vores PRO'er er utrolig engagerede og sociale. De kender området, som deres egen bukselomme, da de begge har været i Portugal mange gange.

Bue Jacobsen - Vores all time Senior Portugal
Bue har været med alle årene i Portugal. Bue er en af de PGA-proer, som rigtigt mange danske golfspillere kender. Udover at have undervist i mere end 20 år. Han har siden 1996 taget rigtig mange danske golfere med til Portugal, for at nyde golfen udenfor Danmark. Bue´s undervisning er tilpasset, så golfere på alle niveuaer vil få stor værdi ud af det + så er han en fantastisk vært, som skaber en utrolig afslappet atmosfære. Ofte har Bue med at introducere dig som gæst for nogle Portugisiske specieliteter eller oplevelser under dit ophold. 

Kenneth Frederiksen - Vores Junior Portugal 
Kenneth er tidligere PGA Pro i Smørum Golfklub, er utrolig vellidt blandt golfere. Kenneth har i tidernes morgen været i lære blandt andet under Bue´s kyndige vinger. Han er kendt for sin meget pædagogiske undervisningform og utrolig selskabelig. 

Rune Olsen - Falster Golfklub
Rune er PGA Pro i Falster Golf klub, og hyggelig fyr som formår at undervise golfere på alle niveauer på en meget afslappet og pædagogisk måde, som gør at du kommer hjem med forbedrede sving. Rune har været med i 2 år og underviser i samme uger som Bue. De udgør et fantastisk trænerteam hvor der er garanti for hygge med Runes lune humor fra sydhavsøerne.
 

Mette Kramer - Samsø Golfklub
Mette Kramer er Pro træner i Samsø Golfklub. Mette har en imponerende golfkarriere bag sig og vi er utrolig glade for at få Mette ombord på vores golfskole. 

Mettes mission i golf har altid været at bryde mønstre og fordomme. At få den enkelte til at tage sin plads i sporten uanset niveau, køn, alder og social baggrund. Golf skal afspejle den verden, vi lever i. Der er rigtig mange fine traditioner i golf men også en del ting, som Mette igennem årene har været med til at forme og ændre. 
Mette har meget fokus på at være med til at skabe fællesskaber omkring golf - det skal være sjovt og hyggeligt at træne. Og alle kan altid udvikle deres spil og deres mind-set. Mette har bl.a. lavet nogle øvelser til golf.dk som hun bruger i hendes undervisning. 
Nysgerrig for at vide mere om Mette - Læs mere om hende her på hendes egen hjemmeside - KLIK HER 


Betalingen foretages direkte til vores underviser:
3 dages pakke á 2 timer € 110,-
5 dages pakke á 2 timer € 150,-

* Forbehold for pro: Såfremt at en af proerne ikke kan deltage, så forbeholder Caddie Golfrejser så ret til at erstatte denne pro med en anden. Du vil som deltage ikke have mulighed for at hæve retten for afbestilling grundet dette.

Kort

Hotel

Montado Golf Resort
Montado Golf Resort
Dette moderne 4-stjernede resort er placeret på "the Country side" af Costa Azul, blot 15 minutter fra Portugals tredje største by, Setubal. Med hotellets beliggenhed og golfbanen lige udenfor døren,...