Skip to main content

Golf & Øl festival - 19 -21. September 2021

Få en eksklusiv oplevelse med Caddie Golfrejser. Vi laver en ny tur i Golf er for Alle regi og slår dørene op for endnu en unik matchtur på Lübker Golf Resort. Turen bliver afholdt sammen med selveste Jimmy Colding, forsanger fra Zididada, Thomas Søby; Danmarks første fuldtids Caddie på Europaturen og sidst, men ikke mindst øl elskeren Carsten Berthelsen. 

Kunne du tænke dig at støtte dette gode formål og komme med på vores Golf & Øl festival, så tag et kig på linket herunder: 

På turen vil der være et ekslusivt foredrag med Thomas Søby, der fortæller om sit liv som Caddie. Thomas Søby er født i Århus i 1979, men har boet i København siden 2005, hvor han også startede sin professionelle caddiekarriere – dengang for Steven Jeppesen. Siden har Søby blandt andet arbejdet for svenske Fredrik Widmark, danskerne Anders Hansen, Brian Akstrup, Jeppe Huldahl og Mads Vibe-Hastrup, samt franskmanden Guillaume Cambis. I perioden 2012-2016 gik Søby fast for danske Morten Ørum Madsen, og sammen opnåede de bl.a. at vinde South African Open i 2013. En fantastisk oplevelse venter når Thomas folder sig ud og fortæller om sine mange år som Caddie.

Udover et par suveræne golfoplevelser på Lübker, skal vi også smage på noget rigtig god øl. Efter vores første runde golf, vil der være ølsmagning med Carsten Berthelsen, og så venter der også en overraskelse med besøg fra forskellige mikrobryggerier. Carsten Berthelsen, som vil styre løjerne, er foredragsholder og forfatter til ti bøger om verdens mest yndede drik: Øl. Han arrangerer ølsmagninger jævnligt: Mere end 100 om året på biblioteker, for firmaer og ølklubber. Derudover er Carsten International øl dommer for bl.a. Brussels Beer Challenge, Austrian Beer Challenge, Birra Dell'Anno i Rimini og World Beer Awards i London. Som de fleste ved, så er Carsten bestyrer af Natholdets Julekalender i kærligt samarbejde med Anders Breinholt og Søren Rasted. Udover den populære julekalender, har Carsten modtaget adskillige priser for sit arbejde med Belgiske øl, som er hans helt store passion. Desuden er Carsten blevet optaget som æresmedlem i den anerkendte klub Danske Ølentusiaster. Da vi spurgte Carsten, om han ville være med til at støtte Golf er for Alle, sagde han: ”Jeg vil med glæde støtte op om de kære folk hos People Like Us,  de laver noget fantastisk øl, og jeg glæder mig allerede”.

Arrangementet afsluttes med en festlig aften før den sidste runde skal spilles. Her får vi eksklusivt besøg af Jimmy fra Zididada, som gæster Lübker og giver en intim koncert i en unplugged-version. Zididada opstod, da sangeren Jimmy Colding en sen martsaften i 1997 stødte ind i bluesguitarist Danny Linde på en musikklub i København. To år senere udgav Jimmy Colding og Danny Linde deres debutalbum "Welcome to Zididada", som blev et stort hitalbum i Danmark. Mere end 40.000 eksemplarer blev revet ned af hylderne og dette sendte Jimmy og Danny på en større turné rundt i landet. Både albumrelease og touren var en stor succes, og snart var Zididada etableret som den danske hit-duo. Men ikke kun de danske musikelskere tog imod Zididada. Så langt væk som i Sydafrika lå single release nummeret ”Please Ya Lisa” nummer et på hitlisterne. I 2000 kom opfølgende album "Have A Zididada Day" der viste sig at være spækket med hits og tidligere salgstal blev gentaget. Nu var Zididada vokset voldsomt i popularitet. Hver sommer spiller Zididada mere end 60 koncerter og løbende laver Jimmy og Danny nye sange. Denne meget vellykkede konstellation har manifesteret sig som en solid dansk Pop sensation og efterfølgende er hits som ”Walking on Water” & ”Prinsesse”, som Zididada stillede op med til det internationale Melodi Grandprix, været de hidtil mest spillede hits.

Jimmy, Thomas & Carsten vil være repræsenteret på forskellige tidspunkter på turen. People Like Us, vil ligeledes være repræsenteret på turen sammen med et udvalg af andre forskellige mikrobryggerier, som vil sørge for lækre smagsprøver og ølsmagning under opholdet.

Ved at booke denne tur støtter du et godt formål. En del af overskuddet af denne tur går nemlig til projektet Golf er for Alle med Caddie Golfrejser & People Like Us. Så sidder du som middelmådig golfspiller, savner stimulering og ønsker at få en oplevelse udover det sædvanlige samtidig med du får mulighed for at hilse på Jimmy, Thomas & Carsten, så er Golf & Øl festivalen på Lübker lige noget for dig.

Overnatning*
Grundpakken er lagt an på, at du bliver indkvarteret i en moderne lejlighed med 2 store soveværelser, køkken / stue med panorama udsigt over golfbanerne og et dejligt stort bad, hvor man bor 4 personer sammen. Du kan naturligvis nøjes med at bo 2 personer i en lejlighed mod en beskedent tillæg pr. person på kr. 300,-. 
Ønsker du at opgradere til en af de meget lækre villaer på hhv. 110 m2 eller 140m2, så kan vi også klare det. Her kan der bo op til 6 personer, hvis du gerne ville det. Tag fat i os såfremt du ønsker dette.

Kan ikke-golferen også komme med?
Ja selvfølgelig kan ikke-golferen og singlen det... Golf er jo for alle :-). Vi ønsker at inkludere alle i dette arrangement. For parret, hvor den ene ikke spiller golf, har vi sammen med Lübker Square (Wellness centeret på 3500 m2) lavet en aftale om ikke golferen vil få følgende istedet for greenfee:
- 2 adgange til Spa afdelingen
- 2x frokost  

Dagsprogram:
19. september 2021
Ankomst til Lübker med check in fra kl. 15.00
Vi mødes efter ankomst til en drink i baren. Velkomst ved Caddie Golfrejser og foredrag med Caddie On Tour / Thomas Søby og efterfølgende fortsætter vi med en dejlig velkomst middag.

20. september 2021
Efter en god nattesøvn, så står den dejlige morgenbuffet klar fra tidlig morgen. 
Første tee tid er kl. 09:00 på Lübker, hvor vi har løbende start. (ikke golferne får 1,5 times SPA adgang). Startlisten for denne dag vil blive modtaget senest dagen før. En runde, hvor der vil være smagsprøver til alle fra People Like Us. Efter runden mødes vi til after-golf, hvor selve øl festivalen går i gang, hvor hele Danmarks Carsten Berthelsen vil styre festlighederne, når vi smager på øl fra forskellige mikrobryggerier. Vi mødes til en dejlig middag kl. 19:30, hvor der efterfølgende vil være intimt koncert med Jimmy fra Zididada, som leverer en koncert i en unplugged-version.

21. september 2021
Efter endnu en skøn morgenmad går starten til næste match. Første tee off er igen kl. 09.00, hvor vi vil have løbende start. (ikke golferne får 1,5 times SPA adgang).
Når vi ar den sidste runde vil der være den afsluttende præmieoverrækkelse, hvor vinderen på Golf & Øl festivalen 2021 kåres.
Tak for denne gang og vi glæder jer til at vi ses igen.

Vi glæder os til at se jer - Team Caddie Golf.

Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Kort

Afgange og priser

AfgangAfrejsestedHotelLedige pladserPris fra
19-09-2021Lübker Golf & Spa ResortMere end 83.395,-Book

Hotel

Lübker Golf & Spa Resort
Lübker Golf & Spa Resort
Velkommen til Lübker Golf & Spa Resort på Djursland – et blændende resort, som har noget specielt at tilbyde. Midt i den smukke østjyske natur kun 35 minutter fra Århus og ca. 2½ time fra Køben...