Straks når du ankommer til Hotel Terraverda at Emporda Golf, ser du hul 2. Et smukt par 3 hul, hvor bunkers omringer den hævede green. Herefter kører du langs hul 1 og hul 9, som begge fører op til det moderne 4-stjernede resort. Hotel Terraverda at Empordá Golf har gennem 2020 og 2021 gennemgået en omfattende renovering, og fremstår topmoderne med fantastiske faciliteter.
Golfbanerne
Få meter fra Hotel Terraverda at Emporda Golf ligger klubhuset. Her kan du blandt andet finde en dejlig frokostrestaurant, en veludstyret proshop og meget mere. Det er også her du finder hul 1 til både Emporda Forest og Emporda Links banerne. De to 18-hullers baner er begge designet af anerkendte Robert Von Hagge. Der er i 2020 og 2021 investeret en del ressourcer til at højne golfoplevelsen med bl.a. rekonstruktion af bunkers og nyt udstyr til at forbedre banerne.
Resortet er en skjult perle, hvor du bliver forkælet med fantastisk park golf og super Links style golf. Det kan være et blæsende område, så Emporda Links kan til tider være udfordrende, men det er også en smuk og sjov oplevelse. Empordá Links er smukt placeret mellem klitter søer og stratetisk placeret bunkers og måler i alt 6169 meter. Empordá Forest snor sig i modsætning til Empordá Links sig gennem en traditionel middelhavsfyrreskov, som giver god beskyttelse fra vinden.
Emporda Golf Club har et imponerende golfacademy med flere short game områder og en stor driving range på over 300 meter.
Hotel
Hotel Terraverda at Emporda Golf er et 4-stjernet hotel, som rummer Hiltons gode services og høje kvalitet. De naturskønne omgivelser danner rammerne for en skøn golfferie i Spanien. Hotellet har 2020 og 2021 gennemgået en stor renovering og er blevet udstyret med flotte faciliteter, en skøn udendørs pool, et dejligt spaområde, lækker restaurant og loungebar med udendørs servering, WIFI og designermøbler. Den nye restaurant, Terrafonda, byder på velsmagende kødfrie retter og et semi-vegansk koncept, der har til formål at fremme en sundere og mere miljøbevidst kost. Hotel Terraverda at Emporda Golf ligger desuden i kort afstand til lækre strande og smukke bjerge. Kun 30 kilometer fra resortet ligger centrum af Girona, og 39 kilometer derfra finder du lufthavnen. Få minutter fra resortet ligger byen Pals, hvor der er mulighed for at nyde en aften ude med gode restauranter og barer.
Et resort i denne klasse er bestemt et besøg værd for golferen, som ønsker god kvalitet til en meget fair pris. Hos Caddie Golfrejser er vi meget begejstrede for Hotel Terraverda at Emporda Golf netop på grund af resortets høje kvalitet og golfbaner, som fremstår i meget flot stand. De to golfbaner er vidt forskellige, hvilket giver rigtig god mening for ophold fra 3 nætter og op.
FILM