Oplev et af Irlands bedste golfresorts når du besøger Carton House, hvor Irish Open har været forbi adskillige gange - sidst i 2013.
Kun 25 minutter fra Dublin lufthavn ligger dette velholdte 1.100 hektar store resort, hvor Colin Montgomerie og tidligere The Masters & The Open vinder Mark O’Meara har designet hver sin bane. Carton House har blandt andet fået tildelt titlen Best European Golf Resort of the Year og er senest blevet kåret som Irlands bedste golfresort.
Golfbanerne
Carton House har 36 huller på resortet, som er designet af de berømte golfspillere, Colin Montgomerie og Mark OMeara. Selvom de ligger ved siden af hinanden er der stor forskel i deres layout; O’Meara er en smuk parkbane, hvor floder, søer og broer er en del af oplevelsen vejen rundt. Montgomerie kan være lidt af en mundfuld med dybe potbunkers, og det ligner meget en linksban selvom den ligger langt fra kysten.
Hotellet
Carton House Golf Hotel er et smukt 4-stjernet historisk landsted med 147 værelser samt flere suiter. Siden det blev opført i 1100-tallet og frem til i dag har det været hyppigt besøgt af kendte personligheder, som nyder den venlige og udsøgte service fra personalet. Hotellet har den perfekte kombination af nyt og moderne blandet med det gamle og historiske.
Værelserne er individuelt dekoreret og møbleret, alle med fladskærm TV og WIFI. Desuden er sengene af høj kvalitet, og badeværelserne er rummelige med en kombination af bruser og badekar.
Når du besøger Carton House kan du også benytte dig af hotellets fitnesscenter, indendørs pool, spabad og dampbad. Hotellet tilbyder også massage og ansigtsbehandlinger. Du har også mulighed for at besøge de tre lækre restauranter på golfresortet hvor der serveres velsmagende og varierende retter.
FILM - Se video ved at klikke på billedet (åbner i et nyt vidnue)