C Mauritius er et 4-stjernet resort, som ligger på østkysten på Mauritius. Oplev det skønne ø-liv med strandture hver dag. Lad bekymringerne blive hjemme i Danmark, og tag på en lækker golfferie i tropiske omgivelser.
Luksus i tropiske omgivelser
Resortet ligger i lækre omgivelser lige ud til stranden, så du ikke har mere end et par skridt ud i vandet fra dit værelse.
Uanset hvordan du kommer til at bo, er du tæt på stranden. Værelserne inkluderer en dobbeltseng, badeværelse, et lille bord og terrasse eller altan. Derudover er der gratis wi-fi, aircondition, minibar og TV. Altanerne og terrasserne til værelserne er fuldt møbleret, så man bl.a. kan sidde og nyde en kop morgenkaffe eller te.
All Inclusive madoplevelser og aktiviteter
C Mauritius Resort tilbyder All Inclusive, og det betyder, at du er dækket ind til alle måltider med friske, varierede råvarer og menuer fra internationale køkkener. Ø-livet byder naturligvis på en masse, frisk frugt og fisk og skaldyr. Til den søde tand er der en stor afdeling med bagværk, som bl.a. inkluderer donuts, vafler, croissants og diverse kager. I baren kan du få et varieret udvalg af kølige drinks. Til aftensmåltiderne tilbyder resortet et bredt udvalg af vine fra deres vinkælder.
På C Mauritius Resort går de op i at finde sit indre barn frem og få det bedste ud af hver dag. Derfor er der masser af mulighed for at opleve en masse, hvis du vil have en pause fra golfen. Aktiviteter på land findes der mange af, og tager du forbi klubhuset har du mulighed for at holde dig i gang med diverse sportsgrene. Du kan også komme på guidede ture rundt på øen, tage en afslappende tur i spa eller prøve kræfter med udfordrende former for vandsport.
Vil du køle af i varmen og nyde tilværelsen, har resortet flere pools og jacuzzis at vælge i mellem, og her har du også mulighed for at nyde en forfriskende drink og en snack. Og så ligger resortet direkte ud til stranden, så bliver du træt af klorvand, kan du hoppe en tur i havet.
Se video af C Mauritius:
Golfbaner i nærheden
Der ligger to golfbaner ca. 20 min. buggyshuttle fra resortet, og det er to mesterskabsbaner tilhørende resortet Constance Belle Mare Plage. Legend Golf Course og Links Golf Course er suveræne golfbaner, som ligger ved nogle af de smukkeste strande på Mauritius, så der er virkelig noget at glæde sig til. Golfbanerne er bygget efter USPGA specifikationer og med det specielle Tif Dwarf græs.
Legend Course er flagskibet, og det er også banen hvor der spilles European Senior Open. Den blev designet af den Sydafrikanske golfer Hugh John Baiocchi, og har været kåret som Mauritius' bedste golfbane flere gange. Banen er placeret ved en af Mauritius’ smukkeste strande midt i grøn beplantning, så udsigten fejler bestemt ikke noget. I klubhuset ligger restauranten Deer Hunter, hvor både morgenmad, frokost og aftensmad kan nydes med udsigt til den smukke golfbane. Legend banen er anlagt tilbage i 1994, mens Links banen åbnede i 2002.
Links banen er en mere kuperet bane, en par 71, men byder bestemt også på flotte panoramaudsigter. Banen er designet af Rodney Wright og Peter Allis, og de har formået at anlægge en mere krævende bane med smalle fairways, hvor taktiske slag er vigtige. Der er desuden et golfakademi, hvor dygtige golfinstruktører tilbyder leksikoner. Ved banens klubhus ligger restauranten Le Swing, hvor du kan nyde en frokost med udsigt over banen og omgivelserne.