Mallorca kan bryste sig med at være en af Europas store golfdestinationer. Be Live Collection Son Antem er et af de få golfresorts på øen som har to golfbaner ved hotellet. Det 5-stjernede resort ligger kun 15 minutter fra lufthavnen ved Palma de Mallorca, så du kan hurtigt komme på golfbanen i det smukke sydlige Mallorca. Resortet tilbyder lækre faciliteter i rolige omgivelser, herunder det lækre 3000 m2 store spa.
Golfbanerne
Son Antem Golf Club's to golfbaner hedder East og West, begge starter ved hotellet. Naturen på den sydlige del af Mallorca er forholdsvis flad, hvilket gør at du nemt kan gå rundt på begge golfbaner. De to gode parkbaner tillader lange drives, da fairways er brede og lange, selv for spilleren med højt handicap er der en overkommelig golfoplevelse i vente. Son Antem West er mere udfordrende end East golfbanen, grundet de lange fairways og 3 søer, som er i spil på 5 af hullerne. East banen går for at være en af de bedste og mest udfordrende golfbaner på Mallorca.
Hotellet
Det 5-stjernede hotel, Be Live Collection Son Antem, tilbyder god og personlig service, og er et hotel med mange skønne faciliteter som fitnesscenter, stort udendørs poolområde, 3000 m2 spa og 143 lyse og rummelige værelser. Alle værelser har enten en altan eller terrasse. Derudover tilbyder hotellet to forskellige restauranter, en spansk og en international restaurant, hvor maden er meget varieret og vel tilberedt. I kan også tage på opdagelse i Palma's mange forskellige restauranter, som ligger på et højt kvalitets niveau. En taxi ind til Palma tager ca. 10 minutter og er yderst prisvenlig.
FILM