Skip to main content

Almerimar Nytårs Open 2022

Europas mest vejrsikre golfdestination mikset sammen med et serviceniveau, der sjældet er set så højt, skaber den fantastiske cocktail: Golfresortet Almerimar. Vi har aldrig oplevet en større tilfredshed hos vores gæster end blandt dem, der kommer hjem fra Almerimar! 

Derfor er glade for, at vi igen i år med glæde kan invitere dig til Hotel Golf Almerimar henover nytåret. Turen har gennem de sidste tre år gået til Andalucien og med stor succes. En lille upgrade på denne tur, er at vi har inkluderet SAS PLUS, hvilket betyder at der er lounge adgang samt fast track i security i Københavns lufthavn.

Det 5* Hotel Golf Almerimar ligger på golfbanen af samme navn som er designet af Gary Player. Golfbanen fik lavet nye greens for 2 år siden, som de har fundet inspiration fra European tour banen Finca Cortesin - du vil derfor blive mødt af fantastiske green på de dejlige 27 hullers golfanlæg.
Værelserne er alle indrettet til golfere og er rummelige med en minimum størrelse på 55 m2 med kingsize senge eller med 2 enkelte queen size senge. Der er desuden gratis wifi, 42” LCD fladskærm med canal+, minibar og safebox.

Almerimar Golf Master banen er en af de bedste resortbaner, som ligger i regionen Andalusien i det sydlige Spanien. Golfbanen er bygget i 1976 og designet af Rob Kirby og Gary Player og har 27 huller. Banen er rigtig godt udtænkt med store udfordringer kombineret med vandhassarder, palmer, store brede fairways og store greens og tilmed i et landskab som har stor skønhed.

Glæd dig til en fantastisk tur og naturligvis med en fremragende nytår gallamiddag, som de er kendte for på netop Almerimar.

Opgradering af værelsestype
I vil her have mulighed for at opgradere jeres værelse til et dobbeltværelse med golfview, hvor der er udsigt til golfbanen og poolen. Tillægsprisen vil I kunne finde i book flowet, når I trykke på knappen "book" nederst på siden. OBS: Der er begrænset antal golf view værelser.

Flyrejsen med SAS PLUS
VI flyver med SAS fra Kastrup, hvor I på denne tur er blevet opgraderet til PLUS. PLUS er SAS "business class" koncept på europa flyvninger, som har en masse fordele, som fastrack i CPH, lounge adgang i CPH og seating så langt fremme i flyet, som der er ledigt. Du vil derfor få en god start på ferien.

Bag om matchturleder
Vores gamle kendte Vagn Larsen vil igen være matchturleder på denne nytårsmatchtur. Vagn har været matchturleder ved Caddie Golfrejser i de sidste 5 år. Vagn er en hyggelig fyr og god skabe en hyggelig stemning. Vagn går meget op i at gruppen ikke er for stor, så det sociale kan bevares. Så derfor er denne matchtur kun plads til 24 personer.


Praktisk information

Flytider - SAS PLUS
Flytiderne fra København:
27. december 2022 / København - Malaga kl. 06:55 - 10:40
03. januar 2023 / Malaga - København kl. 11:30 - 15:15
Flytiderne er med forbehold for ændringer.

Rejseforsikring
Da den offentlige sygesikring ikke længere dækker omkostninger til hjemrejse samt lægebehandling i visse lande, er det en forudsætning for deltagelse i rejsen, at du har tegnet en rejseforsikring, der dækker såvel omkostninger ved behandling af sygdom som hjemtransport. Endvidere anbefaler vi, at forsikringen indeholder en bagagedækning i tilfælde af beskadigelse eller bortkomst af bagage.

Deltagerantal
Denne rejse kræver et deltagerantal på minimum 16 personer og max. 24 personer. Hvis dette antal ikke nås, forbeholder vi os retten til at annullere rejsen – dette vil typisk ske senest 4-6 uger før planlagt afrejsedato. I henhold til Lov om Pakkerejser § 17 stk. 1 er vi som rejsearrangør ikke erstatningsansvarlige for eventuelle tab, man som kunde måtte blive påført som følge af annulleringen. Vi er alene forpligtede til at refundere rejsens pris.

Afgange og priser

AfgangAfrejsestedHotelLedige pladserPris fra
27-12-2022KastrupHotel Golf AlmerimarDenne billet type er udsolgt.13.495,-Book på venteliste

Hotel

Hotel Golf Almerimar
Hotel Golf Almerimar
Europas mest vejrsikre golfdestination mikset sammen med et serviceniveau, der sjældet er set så højt, skaber den fantastiske cocktail: Golfresortet Almerimar. Vi har aldrig oplevet en større tilfreds...