star star star star star

Elegant hotel - Dolce CampoReal Lisboa

Dolce CampoReal Lisboa, er et elegant kvalitetshotel med fuld fokus på en afslappende og hyggelig atmosfære. Hotellet har den perfekte beliggenhed, placeret i forbindelse med golfbanen og golf academy. Den 18 hullers golfbane er designet af den anerkendte Donald Steel. Foruden den natursmukke golfbane har hotellet gode restauranter og en wellness afdeling, der er med til at gøre din golfrejse helt perfekt. Resortet tilbyder både hotelværelser og ferielejligheder.
Læs mere her
Dolce CampoReal Lisboa byder på

Hotel CampoReal er i en klasse for sig - beliggende i det bakkede område som den Kongelig familie i tidernes morgen har brugt som jagtmarker, kun 40 kilometer fra Lissabon og få kilometer fra den hyggelige landsby Torres Vegras med gode lokale restaurantoplevelser. Dolce CampoReal Lisboa har tre restauranter samt en dejlig bar med diverse lokale gins og vodkaer på drinkskortet.

Resortet tilbyder både 151 flotte værelser og 116 forskellige boligtyper som lejligheder, townhouses og villaer, som ligger spredt rundt på resortet. Hotelværelserne har alle en balkon eller terrasse, gratis wifi, LCD TV, laundry service, badekåbe, slippers, strygejern, parkering, room service, air condition, Nespresso kaffemaskine og et skrivebord. De andre boligformer har også terrasse eller balkon, gratis wifi, LCD TV, strygejern, parkering, air condition og Nespresso kaffemaskine.

Hotellet har to udendørs pools, hvor der ved den store pool er jacuzzi og terrassebaren er placeret. Hotellet har også en opvarmmet indendørs swimming pool. Hotellets spa afdeling byder på flere typer massage og ansigt- og kropsbehandlinger. Spaafdelingen inkluderer sauna, jacuzzi og tyrkisk bad. Der er derfor rig mulighed for afslapning og velvære. Hotellet har et fitnessrum, der er tilgængeligt 24 timer i døgnet. Foruden golf har hotellet 4 footgolfbaner som er perfekt for børnefamilier eller for dig, som ønsker en anderledes udfordring til dit golfspil. Det er også muligt at leje tennisbaner, spille billard og bordfodbold. Ønsker du andre aktiviteter eller udflugter, så er hotellets personale behjælpelige med at arrangere udflugter.

CampoReal Golf Course

CampoReal Golf Course ligger ved golfresortet og er derfor nemt for dig at komme til og fra banen. De smukke omgivelser omkring hotellet og golfbanen giver dig en helhedsoplevelse du ikke vil glemme. Man har prøvet at minimere bygninger omkring banen, for at få det naturen i højsædet. Det giver også en fantastisk udsigt når du spiller golf. Der er virkelig meget god golf i denne region, og Campo Real er bestemt et besøg værd for golferen som ønsker andet end flade resortbaner. Servicen på banen er helt i top, på stigninger hvor det ville være rart at have en buggy, står det venlig personale klar med en buggy for at transportere dig videre til næste hul. Den 18-hullers Donald Steel golfbane har tilbage i 2010 og 2011 været vært for The Ladies Open of Portugal – en del af European Tour programmet. Der er ikke langt til andre baner, fx Praia del Rey, West Cliffs og Royal Obidos, som vi bestemt også mener du bør inkludere på din golfferie.

background graphic